Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN-chef: Syrien planlægger den næste apokalypse

Nu er det Østghouta. Efter det vil andre rammes af styrets tilsigtede apokalypse, siger FN's menneskeretschef.

Frivillige hjælpearbejdere i byen Hamouria i Østghouta hjælper en såret mand under et af den syriske regeringshærs bombardementer tirsdag. Scanpix/Abdulmonam Eassa
Frivillige hjælpearbejdere i byen Hamouria i Østghouta hjælper en såret mand under et af den syriske regeringshærs bombardementer tirsdag. Scanpix/Abdulmonam Eassa

Genève. Når syriske regeringsstyrker er færdige med den igangværende operation i Østghouta, venter en ny "apokalypse" et andet sted i Syrien.

Det siger FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad al-Hussein, i sin årlige tale til FN's Menneskerettighedsråd.

- Denne måned er det Østghouta, som, med generalsekretærens ord, er helvede på jord.

- I næste måned eller måneden efter den vil det være et andet sted, hvor folk står over for en apokalypse. En apokalypse der er tilsigtet, planlagt og udført af personer inden for regeringen, tilsyneladende med fuld opbakning fra nogle af deres udenlandske støtter, siger Zeid Ra'ad al-Hussein ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den syriske præsident, Bashar al-Assad, og hans hær har opbakning fra Rusland i kampen mod det, de betegner som "terrorister".

Men den syriske regerings offensiv i det oprørskontrollerede Østghouta, der ligger uden for Syriens hovedstad, Damaskus, kan ikke retfærdiggøres med, at man vil ramme nogle få hundrede oprørere, mener FN's menneskeretschef.

- De seneste forsøg på at retfærdiggøre vilkårlige, brutale angreb mod hundredtusinder af civile med behovet for at bekæmpe et par hundrede krigere - som i Østghouta - er legalt og moralsk uholdbart, siger Zeid Ra'ad al-Hussein.

Han betegner den syriske regerings påstand om, at den gør, hvad den kan, for at beskytte civile, som "rent ud sagt latterligt".

- Når man er klar til at dræbe sit eget folk så let, er det også let at lyve, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.