Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN-afstemning skal sikre 30 dages våbenhvile i Syrien

Sverige og Kuwait foreslår af afholde en afstemning i FN's Sikkerhedsråd, der skal sikre våbenhvile i Syrien.

Sverige og Kuwait foreslår af afholde en afstemning i FN's Sikkerhedsråd, der skal sikre våbenhvile i Syrien.
Sverige og Kuwait foreslår af afholde en afstemning i FN's Sikkerhedsråd, der skal sikre våbenhvile i Syrien.

Sverige og Kuwait vil torsdag have en afstemning i FN's Sikkerhedsråd om 30 dages humanitær våbenhvile i Syrien.

Også Frankrig bakker op om idéen om en våbenhvile.

Våbenhvilen skal være med til at sikre, at der kan blive leveret nødhjælp til millioner af mennesker, der lider i det krigshærgede land.

Sikkerhedsrådet vil dog fritage en række angreb fra våbenhvilen. Det drejer sig om angreb rettet direkte mod Islamisk Stat, al-Qaeda og Nusrafronten.

Forslaget, der blev endeligt udformet onsdag, udtrykker »vrede over den uacceptable mængde vold« og angreb mod civile i store dele af Syrien. Især i Idlib-provinsen og i Ghouta øst for Syriens hovedstad, Damaskus.

Særligt Ghouta er i disse dage særligt hårdt ramt.

Nødhjælpsorganisationen Læger Uden Grænser kalder situationen »alarmerende«. Den oplyser samtidig, at 13 hospitaler, som er støttet af Læger uden Grænser, er blevet bombet på tre dage i Ghouta.

Klinikkerne er derfor blandt andet løbet tør for basale medicinske fornødenheder såsom antibiotika.

I alt 346 mennesker er ifølge FN blevet dræbt i Ghouta, siden den syriske regering og dens allierede intensiverede kampene i området 4. februar.

Det var også netop i Ghouta, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tidligere onsdag opfordrede til at indføre en våbenhvile.

»Frankrig ønsker en våbenhvile i Østghouta for at sikre evakuering af civile og for at kunne bringe humanitær hjælp til området så hurtigt som muligt,« siger Macron under et pressemøde i Paris ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ruslands FN-ambassadør, Vassilij Nebensia, kalder under forhandlingerne onsdag en 30 dages våbenhvile urealistisk.

»Vi kan ikke bare beslutte, at der skal være en våbenhvile,« siger han.

»Det er en lang og kompliceret proces at opnå. En våbenhvile kan ikke opnås ved bare at sætte nogle ord ind i resolutionen,« lyder det.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.