Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN advarer: 250.000 mennesker er i fare i havneby i Yemen

Et muligt forestående angreb på havnebyen Hodeidah kan koste mennesker livet og afskære adgang til nødhjælp.

Kvinder og børn i byen Hodeidah ses her vente på madrationer. De civile i Yemen lider hårdt under en borgerkrig, der har stået på i tre år. Abdo Hyder/arkiv/Ritzau Scanpix
Kvinder og børn i byen Hodeidah ses her vente på madrationer. De civile i Yemen lider hårdt under en borgerkrig, der har stået på i tre år. Abdo Hyder/arkiv/Ritzau Scanpix

FN's humanitære koordinator Lise Grande advarer om, at et muligt forestående angreb på havnebyen Hodeidah i Yemen af den saudiskledede koalition kan koste op mod 250.000 liv.

»Et militært angreb eller en belejring af Hodeidah vil påvirke hundredtusinder af uskyldige civile.«

»I værste fald frygter vi, at så mange som 250.000 mennesker kan miste alt, selv deres liv,« siger hun i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

FN estimerer, at 600.000 civile i øjeblikket bor i og omkring Hodeidah.

Tirsdag advarede USA også Saudi-Arabien, som er landets allierede, om ikke at indlede et angreb på Hodeidah.

Yemens regeringsstyrker, der er støttet af Saudi-Arabien, har nærmet sig havnebyen og var tirsdag kun ti kilometer væk.

Havnen er en livline for humanitær hjælp, som Yemen er dybt afhængig af.

Ifølge FN er omkring tre fjerdedele af Yemens befolkning afhængig af nødhjælp.

Derfor advarer FN også om, at en eventuel belejring af Hodeidah vil have "katastrofal humanitær påvirkning".

»Afskæring af import gennem Hodeidah uanset længden af tid vil sætte Yemens befolkning i ekstrem fare,« siger Grande.

Landets indbyggere lider i udpræget grad under en mere end tre år lang borgerkrig, som har stået på mellem regeringsstyrker og de shiamuslimske houthi-oprørere, der lige nu kontrollerer Hodeidah.

Saudi-Arabien mener, at houthierne støttes af Iran. Dette benægter Iran.

Kampe om Hodeidahs havn har kostet flere end 100 regeringssoldater livet, mens houthierne, som ikke vil afstå deres kontrol med havnen, har mistet 418 soldater.

FN har udråbt Yemen til at være verdens værste humanitære krise. Over 22 millioner mennesker har alvorlig brug for nødhjælp, og 8,4 millioner er på randen af sult, oplyser FN.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.