Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Globetrotter

Flyrejsens ulidelige grimhed

Hver søndag reflekterer Berlingskes korrespondenter og øvrige medarbejdere på udlandsredaktionen over det sted i verden, de har slået sig ned eller andre ting, som ligger dem på sinde. I denne uge skal vi med Mikkel Andersson ind i luftfartens grimme æstetik.

Præcis, hvornår jeg holdt op med at opfatte flyrejser som det næsten magiske udtryk for menneskelig kreativitet og præstation, det vitterlig er, ved jeg ikke. Men at det i dag er næsten fuldstændig erstattet af irritation over både luftfartens æstetik og praksis er uomgængeligt.

Første gang jeg skulle flyve – til den lidet eksotiske destination Oslo – husker jeg, hvordan alt på én gang var underfuldt og skræmmende med undergangsvarslende kabinerystelser og lamper, hvis slukning under landing på pirrende vis indvarslede flykatastrofer og pludselig død. I dag er alt, der involverer luftfart i stedet blevet et nødvendigt onde, der kun kan tolereres, fordi det unægtelig er den hurtigste måde at komme fra A til B, såfremt B er mere end cirka 500 kilometer væk.

Og tag nu ikke fejl. Dette er ikke en klagesang, der skal dække over en selvpromoverende fremstilling af, hvor hårdt livet som konstant luftbåren interkontinental kosmopolit, hvilket overtegnede absolut ikke plæderer at være, er. Af arbejdsmæssige grunde flyver jeg måske en smule mere end mange. Men dog ikke mere end, at hyppige yndere af svipture til Berlin og London snildt ville kunne slå mig i et rask spil boardingkort.

Men der er ikke desto mindre så meget grimhed. Så meget bøvl, som er helt særegent for flyrejsen. Derfor vil jeg i det følgende på privilegeret vis udbrede mig om mit syn på dette førsteverdensproblem – helt uden at anvise antydningen af alternativer eller forslag til forbedringer.

Jeg hader DSB af et godt pendlerhjerte, men ikke desto mindre elsker jeg jernbanens æstetik. Det brune jern, de enorme rungende stationer fra forrige århundredes første halvdel, let støvregn, der falder over en tom perron på Kolding Banegård kl. 01.32, samt den næsten friktionsfri ombord- og afstigning. Jernbaner er solide, åndfulde og antikke, og når man træder ud på perronen, er man i centrum og for alvor ankommet til byens hjerte.

Lufthavne derimod synes altid at være blevet bygget i forgårs af vakkelvornt plastic og glas. Konsekvent er de placeret i gudsforladte forstæder til forstæder, hvis eneste livslinjer til den lokale metropol som regel er udlejningsbiler, taxier og apokryffe busforbindelser.

Og så er der naturligvis lufthavnens overflødighedshorn af skilte og piktogrammer, der på trods – eller måske på grund af – deres pædagogiske overforklarede udformning alligevel uvægerligt formår at få en til at tvivle på, om pilen opad betyder fremad eller etage op.

Dernæst er der det tvivlsomme speciale, som er lufthavnens helt eget kendetegn: at få dens brugere til at stå i kø for at stå i kø.

Hvis man er så heldig at medbringe andet end håndbagage, begynder festen allerede ved check-in, hvor tasker skal vejes og påsættes klistermærker. Når man har vinket farvel til sine større kufferter, venter det uundgåelige og næsten masochistisk-sensuelle ritual ved security, hvor væsker skal kontrolleres, bælter fjernes og – for dem, som scanneren af uransagelige årsager udvælger med sin højlydte bippen – kroppe befamles med gummihandsker og håndscannere.

Når det er overstået, og al ens lommebårne habengut igen er placeret alle de forkerte steder, er man som indchecket fanget i lufthavnens sjælløse hjerte, hvor himlen er eneste udvej, og kropsløse maskinstemmer ovenfra konstant formaner hvornår og hvem, der skal gå til gaten.

Inden turen går til næste kø, er der som regel rigelig ventetid i dette limbo, hvor en tvivlsom elite af varemærkekræmmere maskerer overpriser bag duty- og taxfree-skilte. Den eneste mulige flugt er til lige så tvivlsomme cafeteriaer, hvor hengemte sandwiches sælges til kilopriser, der snildt kan konkurrere med bladguld eller trøfler.

Når den slagne gang endelig går til gaten, når kødannelsesorgiet når sit endelige klimaks i en fantastisk tredelt proces, hvoraf de to første led foregår ved selve gaten og dernæst i gangbroen ud til flyet.

På vej om bord er de høflige hilsner fra stewardesser og kaptajn midt i det logistiske helvede mest af alt en bittersød påmindelse om mere civiliserede tider, hvor flyrejser var anderledes elegante og komfortable – om end også forbeholdt et mikroskopisk segment af befolkningen.

Når man endelig er kommet om bord på det orgie af plastic i nuancer af hvid og cremefarver samt brandhæmmede kunststoffer, som et moderne fly er, er scenen sat til det endelige bravallaslag passagerene imellem. Kabinen er nemlig skuepladsen for den moderne rejsendes eksistentielle kamp om bagageplads på hylderne og den lige så uundgåelige og indædte duel på albuer om de attråværdige armlæn.

Når så den sidste uspecificerede ventetid, inden flyet triller ud til startbanen, er overstået, kan man nyde de få øjeblikke, som jeg stadig finder oprigtig magiske. Når hundreder af generationers akkumulerede viden blæser ud af turbinerne og presser en tilbage i sædet, mens landskabet udenfor vinduerne accellererer, eller når man senere dykker ned under skydækket og pludselig ser en fremmed lys strække sig mod horisonten.

Derefter? Så er tiden kommet til at stå i kø for retten til en god plads i køen ved paskontrol, bageudlevering og muligvis også told og taxi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.