Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
USA - set med borgerlige briller

Flynn-sagen er næppe den nye Watergate-sag

Donald Trump bliver udsat for angreb efter en urimelig kort tid i Det Hvide Hus, skriver konservative kommentatorer.

Mike Flynns afgang har givet præsident Trump ridser i lakken, men sagen er langt fra så alvorlig som Watergate, selv om mange medier sammenligner de to sager.
Mike Flynns afgang har givet præsident Trump ridser i lakken, men sagen er langt fra så alvorlig som Watergate, selv om mange medier sammenligner de to sager.

Charles Krauthammer er en af de mest indflydelsesrige konservative kommentatorer i USA. Hans bog »Things That Matter« (2013) solgte såmænd over en million eksemplarer.

Da Donald Trump lige var blevet valgt, bemærkede Krauthammer i sin klumme i Washington Post, at Trump netop havde haft de hurtigste hvedebrødsdage nogensinde. Hvor man normalt giver præsidenter 100 dage til at falde til ro, så angreb store dele af den »liberale« presse øjeblikkelig Trump.

Krauthammer fortsatte: »Sammenlign dette med de sidste otte år og den næsten eufori - blæst op, men ikke desto mindre gennemskuelig - ved indsættelsen af Barack Obama. Ikke siden John F. Kennedy har en ny præsident nydt så megen oprigtig velvilje ved sin tiltrædelse.«

I centrum-venstre medier som Washington Post, New York Times og CNN lugtede man hurtigt blod, for med Michael Flynns fyring som sikkerhedsrådgiver synes der at være lagt op til en ny Watergate-sag. Dengang endte det som bekendt med at præsident Nixon måtte gå af. Michael Flynn havde kontakter med russere og fortalte ikke sandheden om dette til vicepræsident Pence og andre. Men ifølge New York Times kendte præsident Trump til forbindelsen til russerne og har altså ifølge avisen løjet om sin viden.

Sagen fik flere kommentatorer som New York Times Nicholas Kristof til at lave en sammenligning med Watergate-sagen:

»Under Watergate, indtil nu den mest skandaløse politiske skandale i amerikansk historie, var det afgørende spørgsmål: »Hvad vidste præsidenten og hvornår vidste han det? I dag er spørgsmålet det samme.«

Ud af det blå hørte den amerikanske offentlighed en røst fra fortiden. Dan Rather erklærede om Trump på Facebook at: »Watergate var den største politiske skandale i min levetid, måske indtil nu.« Dan Rather var i flere årtier en af USAs mest populære TV-værter og blandt sine progressive venner anset for at være særdeles troværdig. Men Dan Rather er en af de mest belastede journalister i USA, og blev fyret som vært på nyhedskanalen CBS, fordi han i 2004 fremførte falske nyheder om, at Bush havde snydt med sine militærpapirer i 1972-1973, da han gjorde tjeneste i Air National Guard.

De borgerlige kommentatorer så vidt forskelligt på essensen af Flynn-sagen. Den Trump-kritiske redaktør af Weekly Standard, Billy Kristol, tweettede: »Vi er i Nixon 1973-territorium«. Men fra anden siden lagde man vægt på, at det største problem var de ulovlige lækager fra administrationen.

I Wall Street Journal skrev en af de faste kommentatorer, Daniel Henninger: »Hvad der skete med Richard Nixon for lang tid siden ser nu bekendt ud. Donald Trump undermineres af en usynlig og dødelig hærskare af myrer i form af anonyme kilder. Trump formulerede selv i sin pressemøde onsdag: »Der lækkes papirer fra efterretningstjenesten, det er en kriminel handling, kriminel handling og det det er foregået i lang tid.« Ja, det er rigtigt. Spørg bare George Washington.«

Henninger pegede på, at alle kilder var anonyme og anklagerne ikke dokumenterede: »Der har været en masse bortforklaringer af journalister, der skal legitimere den lave professionelle standard. Flynn er bare den mest prominente og det seneste eksempel på dette mediefænomen. Anonyme kilder har domineret mediedækningen af Trumps præsidenttid (...) Det er det definerende karakteristika af Trump-dækningen indtil nu.«

Det har dog også været et gennemgående tema blandt flere borgerlige kommentatorer, at meget var uklart i Flynn-sagen, og at det vil være fint med en tilbundsgående undersøgelse, der både skal vise, hvilke kontakter, der har været med russerne og hvilke lækager, der har været tale om.

Lad os slutte af med den fine konservative skribent Charles Krauthammer. I National Review skriver han: »Det er en Watergate-kliché, at et forsøg på at skjule noget altid er værre end forbrydelsen. I sagen om Michael Flynn har vi det første kendte forsøg på at skjule en sag, hvor der ikke er begået nogen forbrydelse.«

Ifølge Krauthammer skulle den ikke-eksisterende forbrydelse bestå i, at Flynn forhandlede med den russiske ambassadør, mens Obama-regeringen stadig havde magten og at han med denne ambassadør snakkede om de sanktioner, som USA havde pålagt Rusland. Der er intet ulovligt i den slags samtaler, skriver Krauthammer. Sagens kerne er ikke samtalerne, men at Flynn løj om dem og ikke fortalte sandheden til vicepræsident Pence, så Flynn var nødsaget til at gå:

»Mysteriet er der fortsat. Hvorfor løj Flynn? Indtil vi har svar på det, så er det en sag om et cover-up for en ikke eksisterende forbrydelse,« slutter Krauthammer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.