Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flygtningestrømmen vender: Next stop Italien

Stadig flere flygtninge og især vestafrikanske migranter sætter kursen mod Italien. Regeringen i Rom frygter »græske« tilstande efter lukningen af Balkan-ruterne i kølvandet på EUs aftale med Tyrkiet.

Migranter er netop ankommet til havnen i Pozzallo, Italien, 29. marts.
Migranter er netop ankommet til havnen i Pozzallo, Italien, 29. marts.

BARCELONA: Immigrationseksperter har længe advaret om fænomenet. Også de af eksperterne, der som Félix Arteaga fra Spaniens sikkerhedspolitiske tænketank, Real Instituto Elcano, er tilhængere af en restriktiv europæisk flygtningepolitik.

»Fysiske barrierer kan give hårdt pressede stater et pusterum. Men de er kun en løsning i den forstand, at de får migranterne til at vælge andre ruter med færre forhindringer og mindre kontrol,« forklarede Arteaga for et par måneder siden i et interview med Berlingske.

Og meget tyder på, at løsningen i forhold til den såkaldte Balkan-rute i form af lukkede grænser og EUs returneringsaftale med Tyrkiet blot flytter flygtningekrisens problemer vestpå til Italien.

I hvert fald slog regeringen i Rom i sidste uge alarm, efter at 3.700 migranter i løbet af få dage var blevet bjærget i Den Sicilianske Kanal – farvandet mellem Sicilien, Tunesien og Libyen. Et vink med en vognstang om, at strømmen af migranter er ved at vende, der underbygges af de seneste tal for i år: I alt 18.234 migranter er ankommet til Italien i årets første kvartal mod 10.165 i samme periode af 2015.

Migranter netop ankommet til Pozzallo, Italien 29. marts.
Migranter netop ankommet til Pozzallo, Italien 29. marts.

Frygt for 270.000

Mens Europas bekymrede øjne gennem de seneste måneder har været rettet mod det græske øhav og Balkan-landene, er trafikken ad den centrale Middelhavsrute fortsat ufortrødent. Således ankom ikke færre end 153.000 migranter i 2015 til Italien.

Det var imidlertid 17.000 færre end i 2014. Samtidig var der stort set ingen mellemøstlige krigsflygtninge i blandt dem. I Rom frygter man, at syrere, irakere og afghanere nu vil slutte sig til den på ny voksende strøm af fortrinsvis vestafrikanske migranter.

Også de senest ankomne grupper består ganske vist først og fremmest – og i nævnte rækkefølge – af nigerianere, gambianere, senegalesere samt statsborgere fra landene på Afrikas Horn. Men ifølge hjælpeorganisationer bliver mellemøstlige flygtninge i Italien i stigende grad kontaktet af landsmænd, der spørger til forholdene i landet, fordi de har opgivet at komme ind i Europa via Balkan.

På den baggrund anslår regeringen, at ikke færre end 270.000 i løbet af i år vil tage chancen og forcere Den Sicilianske Kanal. En tur, der er langt farligere end sejladsen mellem Tyrkiet og de græske øer, og som før har ført til forlis med flere hundrede omkomne.

Mens Europas bekymret har set i retning af det græske øhav og Balkan-landene, er trafikken ad den centrale Middelhavsrute fra Nordafrika fortsat ufortrødent. Her ankommer migranter fra Afrika til den sicilianske havneby Pozzallo, efter at de er blevet undsat af det norske fartøj Siem Pilot i Den Sicilianske Kanal. Foto: Antonio Parrinello
Mens Europas bekymret har set i retning af det græske øhav og Balkan-landene, er trafikken ad den centrale Middelhavsrute fra Nordafrika fortsat ufortrødent. Her ankommer migranter fra Afrika til den sicilianske havneby Pozzallo, efter at de er blevet undsat af det norske fartøj Siem Pilot i Den Sicilianske Kanal. Foto: Antonio Parrinello

Østrig mobiliserer

Samtidig, og ikke mindst, vil en stærkt forøget flygtningestrøm skabe kaos på de i forvejen overfyldte italienske modtagecentre, advarer Indenrigsministeriet, der opfordrer til, at centralregeringen og de regionale myndigheder straks går i gang med at blive enige om en »national kriseplan«.

Også blandt Italiens nabolande vækker situationen bekymring. Selv om EUs fjerdestørste økonomi ikke i samme grad som Grækenland fungerer som transitland, fortsætter også de »italienske« migranter i stort tal nordpå.

Den franske forsvarsminister, Yves Le Drian, advarede for nylig om, at Libyen huser 800.000 migranter klar til at stikke til søs. Det er en blandt flere grunde – Islamisk Stats tilstedeværelse er en anden – til, at Europa bør sætte alt ind på hurtigst muligt at stabilisere det nordafrikanske land, fastslog Le Drian i et interview med radiostationen Europe 1.

I Østrig nøjes man – i forlængelse af Alpelandets politik gennem de seneste måneder – ikke med at appellere om europæisk sammenhold. I stedet meddelte regeringen i Wien lørdag, at den vil udkommandere soldater til at hjælpe med bevogtningen af grænsen til Italien. Dagen efter førte en protestaktion ved Brenner-passet til sammenstød mellem østrigsk politi og menneskeretsaktivister, hvilket fik Italiens tidligere præsident Giorgio Napolitano til at advare om konsekvenserne af en grænselukning.

»Jeg var som indenrigsminister selv med til i 1998 at fjerne bommene ved en grænse, der to gange i 1900-tallet blev krydset af hære i forbindelse med krig mellem vores to lande,« skriver 90-årige Napolitano i La Repubblica og tilføjer:

»Det burde være utænkeligt at omgøre en historisk beslutning, der tjener freden og vores fælles interesser.«

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.