Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flygtningekrisen accelererer viser rapport

Antallet af flygtninge i verden slår nye rekorder: 59,5 millioner er fordrevet fra hus og hjem. Det er otte millioner flere end sidste år, og tallet vil stige, advarer FN.

Afghanske flygtninge kommer i land på den græske ferieø Lesbos. Knap 50 mennesker i en gummibåd er sejlet over fra Tyrkiet. Alene på en enkelt uge kom der ca 2.500 flygtninge til Lesbos, og tegner et godt billede af, hvor kraftig flygtningestrømmen er i disse år. Foto: Søren Bidstrup
Afghanske flygtninge kommer i land på den græske ferieø Lesbos. Knap 50 mennesker i en gummibåd er sejlet over fra Tyrkiet. Alene på en enkelt uge kom der ca 2.500 flygtninge til Lesbos, og tegner et godt billede af, hvor kraftig flygtningestrømmen er i disse år. Foto: Søren Bidstrup

På dagen, hvor danskerne går til stemme­urnerne efter en valgkamp med flygtningene højt på dagsordenen, offentliggør FN en ny og stærkt ildevarslende årsrapport om den globale flygtningekrise.

Ifølge rapporten slår antallet af flygtninge og internt fordrevne ny rekord, og aldrig før har FN set så mange mennesker på flugt i verden: 59,5 millioner mennesker er fordrevet. Det er otte millioner flere end året før og 22 millioner flere end for ti år siden, og flygtningetallet stiger konstant og hurtigt, advarer FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.

»Fordrivelsen fra krige, konflikt og forfølgelse er på det højeste niveau, som vi har registreret, og det accelererer hurtigt,« konstaterer UNHCR i den nye årsrapport, Global Trends.

»I 2014 så vi den største stigning nogensinde i antallet af flygtninge. Og det bliver ved. Folk fortsætter med at flygte,« siger Pia Prytz Phiri, der er regional repræsentant for UNHCR i Nordeuropa, til Berlingske.

Samtidig var der sidste år kun 127.000 flygtninge, der vendte hjem til deres hjemland. Det er det laveste tal i 31 år og knap 300.000 færre end i 2013.

Forklaringen er blandt andet, at det er blevet sværere at afslutte de væbnede konflikter rundt omkring i verden.

»Der er nu 33 langtrukne konflikter, og sidste år kom der i gennemsnit 42.500 nye flygtninge, asylansøgere eller internt fordrevne til om dagen,« påpeger Pia Prytz Phiri, der også illustrerer flygtningekrisen med følgende sammenligning:

Hver gang du har 122 verdensborgere, vil en af dem være en flygtning, en asylansøger eller internt fordreven. Forestiller man sig, at alle disse mennesker på flugt var befolkningen i et land, ville dette land være verdens 24. største.

Læs også: EU i desperat kamp for løsninger på flygtningekrise

Halvdelen af Syrien på flugt

Det er først og fremmest blodbadet i Syrien, der har fået antallet af flygtninge og fordrevne til at eksplodere. Godt halvdelen af befolkningen er på flugt – 7,6 millioner internt i det krigsarrede land og 3,8 millioner uden for Syrien. Langt de fleste har fået midlertidig beskyttelse i nabolandene Jordan, Libanon, hvor en ud af fire nu er syrisk flygtning, og i Tyrkiet, der med godt halvanden million syrere huser det største antal flygtninge fra nabolandet mod syd.

På anden- og tredjepladsen er det konflikterne i Afghanistan og i Somalia, der har sendt fleste mennesker på flugt.

I alt registrerede UNHCR og verdens stater sidste år 1,47 millioner individuelle ansøgninger om asyl, heraf de knap 15.000, som har fyldt en del i den hjemlige valgkamp.

De syriske flygtninge indgav 171.200 individuelle asylansøgninger i 109 forskellige lande. Hvis man ser bort fra landene i Mellemøsten, hvor syriske flygtninge får en særlig midlertidig beskyttelse, blev de fleste syriske asylansøgninger indgivet i EU. Flest i Tyskland, hvor 39.300 syrere søgte om asyl efterfulgt af Sverige med 30.300 ansøgninger.

Hver femte asylansøgning sidste år blev dog indgivet af en flygtning fra Ukraine. I alt 288.600 ansøgninger blev det til. 94 procent af dem blev søgt i Rusland, der ifølge UNHCR-rapporten anerkender 90 procent af de ukrainske asylansøgere.

I Europa er det Tyskland, der har modtaget det største antal ukrainske asylansøgninger – 2.700 efterfulgt af Polen (2.100), Italien (2.100) og Frankrig med 1.400.

Men irakerne er også begyndt at fylde godt i UNHCRs opgørelser over flygtninge og asylansøgere. De udgjorde sidste år den tredjestørste asylgruppe. Igen er det Tyskland og Sverige, der i Europa får flest ansøgninger.

Det krigen mellem Islamisk Stat på den ene side og den irakiske regering og shiamilitserne støtte af amerikanske og danske kampfly på den anden, der igen har fået irakerne til at flygte fra hus og hjem.

»2,9 millioner mennesker er internt fordrevne, og flere end 8,2 millioner irakere har akut brug for humanitær hjælp. Får de ikke den, vil mange af dem på et tidspunkt vælge at prøve lykken som flygtning uden for Irak,« siger Grainne O’Hara, der UNHCRs repræsentant i Irak, i et interview med Berlingske.

Og – som hun tilføjer – så er UNHCRs arbejde i Irak underfinansieret, ligesom det er i de fleste andre brændpunkter.

Læs også: Amnesty: Verdens ledere svigter i flygtningekrise

Rapport skærper valgkampen

Ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard (R) er de nye flygtningetal »en påmindelse om, at Danmark ikke selv kan styre flygtningestrømmen.«

»Heller ikke ved at skære lidt i de ydelser, som flygtningene får herhjemme. Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at Danmark kan tage alle verdens flygtninge, men vi tager vores andel. Med næsten 60 millioner på flugt er det til gengæld naivt, når blå blok prøver at foregøgle vælgerne, at de kan holde verden ude,« siger Martin Lidegaard.

Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, fastholder, at en beskæring af velfærdsydelserne vil bringe antallet af flygtninge ned.

»Og Danmark har ikke noget at skamme sig over. I EU er vi på en femteplads, når det gælder antallet af flygtninge. Vi tager os godt af dem, og vi giver et stort bidrag i nærområderne,« fastslår Søren Pind.

»Desuden har jeg i de seneste fire år argumenteret for en langt hårdere kurs over for regimet i Syrien, men det har regeringen afvist. Nu ser vi resultatet – en strøm af syriske flygtninge,« siger Søren Pind.

Læs også: Landet, der holdt op med at give mening

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.