Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flygtede zimbabwere i Sydafrika fejrer Mugabes afgang

Hundredtusinder af zimbabwere emigrerede til Sydafrika under Robert Mugabe for at undslippe elendigheden.

Med vuvuzelaer og zimbabwiske flag dansede zimbabwere gennem Johannesburg tirsdag for at fejre Robert Mugabes tilbagetræden.
Med vuvuzelaer og zimbabwiske flag dansede zimbabwere gennem Johannesburg tirsdag for at fejre Robert Mugabes tilbagetræden.

Hundredvis af zimbabwere, som flygtede til Sydafrika under Robert Mugabes despotiske styre i Zimbabwe, indtog tirsdag gaderne i Johannesburg for at fejre den forhadte præsidents afgang.

Det rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Med vuvuzelaer og zimbabwiske flag dansede zimbabwere gennem Hillbrow, der er et kosmopolitisk kvarter i Johannesburg med mange afrikanske indvandrere.

»Nu vil vi hjem. Allerede i morgen, måske allerede i aften. Jeg er meget glad,« siger 60-årige Nikiwe Khumalo 36 år efter at have forladt Zimbabwe for at »finde mad« i nabolandet Sydafrika.

Zimbabwe var engang kendt som det sydlige Afrikas »brødkurv«, men i årene efter, at Mugabe begyndte sit styre i 1980, førte han landet ind i en økonomisk katastrofe, ligesom at landbrugsproduktionen faldt som følge af reformer.

Zimbabwe, der er rigt på mineralressourcer som platin, guld, diamanter og nikkel, oplevede et nationalt valutasammenbrud, der resulterede i massearbejdsløshed.

Hundredtusinder af zimbabwere emigrerede til det nærliggende Sydafrika for at undslippe elendigheden.

Efter 37 års regeringstid trådte Robert Mugabe tilbage som præsident i Zimbabwe tirsdag.

Straks efter kunne man se plakater i Johannesburg med teksten »Glade mennesker«, »Et glad Zimbabwe« og »Vi er frie«.

»Vi vil rejse hjem og opbygge et bedre Zimbabwe. Vi vil arbejde igen og åbne forretninger,« siger en zimbabwer, der kalder sig Ruben.

For 16-årige Cleopatra, hvis forældre flyttede til Sydafrika, lige før hun blev født, har Mugabes pludselige afgang givet hende en chance for at kende sit hjemland.

»Jeg vil gerne vende tilbage til mit hjemland. Jeg har aldrig været der,« siger hun.

Zimbabwes tidligere vicepræsident Emmerson Mnangagwa vil senest torsdag blive indsat som præsident efter Robert Mugabe.

Det oplyste tidligere justitsminister Patrick Chinamasa fra det regerende parti Zanu-PF ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.