Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Florida hæver alder for våbenkøb og væbner skolepersonale

Et lovforslag om en stramning af våbenlovgivningen er onsdag blevet vedtaget i Repræsentanters Hus i Florida.

Der har været store protester mod den amerikanske våbenlov efter et skoleskyderi i Florida midt i februar. Reuters/Colin Hackley
Der har været store protester mod den amerikanske våbenlov efter et skoleskyderi i Florida midt i februar. Reuters/Colin Hackley

Repræsentanternes Hus i den amerikanske delstat Florida har onsdag stemt for at stramme våbenlovgivningen i staten.

Dermed mangler blot en underskrift fra statens guvernør.

Lovforslaget hæver alderen for at købe rifler og shotguns til 21 år, hvilket i forvejen er minimumsalderen for at købe pistoler i staten.

Lovforslaget foreslår samtidig, at der bliver indført en tre dages venteperiode fra køb til udlevering af våben. Derudover tillader den nye lov udvalgt personale på offentlige skoler at være bevæbnet.

Der bliver også afsat 400 millioner dollar til arbejde med mental sundhed og til at sikre sikkerheden på de amerikanske skoler.

Lovforslaget blev mandag vedtaget i senatet i Florida og er nu altså også blevet stemt igennem i statens anden lovgivende forsamling.

Den republikanske guvernør Rick Scott mangler nu at sætte sin underskrift.

Og det er ikke ren formalitet, understreger han.

»Når der lander et lovforslag på mit bord, så gør jeg, hvad de ikke altid ser ud til at gøre i Washington. Jeg gennemgår lovforslaget linje for linje, og jeg snakker med den gruppe af mennesker, som jeg er mest bekymret for: familierne,« siger guvernør Rick Scott til Miami Herald.

Han vil endnu ikke afsløre, om han underskriver lovforslaget.

Floridas stramning af våbenloven kommer, godt tre uger efter at 17 mennesker blev skudt og dræbt ved et skyderi på en high school i staten.

Massakren har fået blandt andre ofrenes pårørende til at opfordre de amerikanske politikere til at stramme landets liberale våbenlov.

Onsdagens lovforslag blev vedtaget med stemmerne 67 for og 50 imod.

Blandt de ting, som tilhængere af stramninger formentlig savner i lovforslaget, er et forbud mod rifler af den type, der blev brugt ved skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School i Florida.

Gerningsmanden brugte en semiautomatisk AR-15-riffel til at skyde og dræbe 17 mennesker. Han købte riflen lovligt som 18-årig.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.