Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere vilde temperaturstigninger venter i Arktis

Ny stor international forskningsrapport varsler flere år med kraftig opvarmning i Arktis, uanset hvad vi gør.

Ophobet CO2 i atmosfæren gør, at temperaturen i Arktis vil fortsætte med at stige i årtier, uanset hvad menneskeheden gør ved sin CO2-udledning, fremgår det af ny stor forskningsrapport fra Arktisk Råd. Her er det isbjerge og isskosser ved Ilulissat i Grønland. Scanpix/Michael Bothager
Ophobet CO2 i atmosfæren gør, at temperaturen i Arktis vil fortsætte med at stige i årtier, uanset hvad menneskeheden gør ved sin CO2-udledning, fremgår det af ny stor forskningsrapport fra Arktisk Råd. Her er det isbjerge og isskosser ved Ilulissat i Grønland. Scanpix/Michael Bothager

Trods rekordhøje varmegrader i Arktis har opvarmningen langt fra nået sit højdepunkt i klodens koldeste egne.

Frem mod midten af dette årtusind vil temperaturen i Arktis stige yderligere adskillige grader, konkluderer flere end 90 forskere i en ny stor klimaundersøgelse fra Arktisk Råd - den såkaldte Swipa 2017.

Ifølge rapporten vil efterårs- og vintertemperaturen i Arktis i 2050 ligge 4-5 grader over niveauet fra slutningen af 1900-tallet, og det er endda uanset, hvad vi mennesker måtte forsøge at gøre ved det.

- Disse stigninger er allerede låst inde i det klimatiske system af tidligere udledninger og af lagringen af varme i havene.

- De vil ske, selv hvis verden på kort sigt skar drastisk ned på udledningerne, står der i rapporten.

En af forskerne bag rapporten er den danske klimaprofessor Sebastian H. Mernild, der leder det anerkendte norske klimainstitut Nansensenteret i Bergen.

Ifølge ham sætter Swipa 2017 en tyk streg under den bekymrende udvikling i Arktis, hvor temperaturen stiger dobbelt så hurtigt som i de øvrige dele af den nordlige halvkugle.

- Det ser mere dystert ud, end man måske gik og håbede, siger han.

Af de mange indhentede forskningsdata fremgår det desuden ifølge Mernild, at de hidtidige forsøg på at begrænse CO2-udledningen ikke har båret frugt.

- Der er ikke noget overhovedet, der tyder på, at den grønne omstilling, man har gang i, har haft nogen indflydelse på koncentrationen af CO2 i atmosfæren, siger han.

Trods en fladere kurve over CO2-udledningen udleder menneskeheden ifølge professoren fortsat op mod 36 gigaton CO2 om året.

- Så hvis man skal være lidt grov, ser man for nærværende ikke skyggen af effekt for alle de milliarder af dollar, som er hældt i den grønne omstilling, siger Sebastian Mernild.

Det er ifølge forskerne i alt overvejende grad forbruget af kul, olie og gas, der er skyld i den høje udledning.

En EU-rapport fra januar opgjorde 2016 til at være det varmeste år, der nogensinde er blevet målt på kloden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.