Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere republikanere vil undersøge Trumps bånd til Putin

»Jeg håber, at du kan se igennem fingre med det her,« sagde Trump angiveligt til tidligere FBI-chef.

Trump bad angiveligt den nu fyrede FBI-chef, James Comey, om at stoppe en undersøgelse af Flynn.
Trump bad angiveligt den nu fyrede FBI-chef, James Comey, om at stoppe en undersøgelse af Flynn.

En lille men voksende gruppe af republikanere opfordrede onsdag til en uafhængig undersøgelse af en mulig hemmelig aftale mellem præsident Donald Trumps valgkampagne og Rusland.

Flere har stillet sig bag kravet, efter at præsidenten er blevet beskyldt for at ville forpurre FBI-efterforskning af den tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynns bånd til Rusland.

Trump bad angiveligt den nu fyrede FBI-chef, James Comey, om at stoppe en undersøgelse af Flynn.

Det skriver Comey i et memorandum eller en note, som er blevet offentliggjort af The New York Times.

Donald Trumps ord faldt på et møde mellem Trump og Comey 14. februar, da Michael Flynn efter flere dages pres var fratrådt, fremgår det af memoet.

»Jeg håber, at du kan se igennem fingre med det her,« sagde Trump angiveligt til Comey.

Flynn er under anklage, fordi han angiveligt havde særdeles tætte bånd til Rusland. Han undlod desuden at fortælle sandheden om sine samtaler med russiske diplomater, før Donald Trump overhovedet var tiltrådt som præsident.

Flere republikanere vil nu have en uddybende forklaring fra den tidligere FBI-chef - blandt dem Jason Chaffetz, formand for den komité i Repræsentanternes Hus, der holder opsyn med regeringen.

»Det her er en eksplosiv anklage, og det ligner et klassisk eksempel på at forhindre en efterforskning. Vi må straks have en offentlig vidneforklaring fra Comey,« skriver Chaffetz på Twitter.

»Vi bliver naturligvis nødt til at se Comeys memoer straks. Vi skal se alle former for noter og båndoptagelser - hvis de eksisterer,« fortsætter Chaffetz.

Demokratiske kongresmedlemmer har krævet, at justitsministeriet udpeger en særlig anklager til at lede en efterforskning af de mulige relationer mellem Trumps kampagnestab og Rusland.

Men de fleste republikanere siger fortsat, at den igangværende FBI-efterforskning og undersøgelser i kongresudvalg er tilstrækkeligt.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, holder sig også til denne linje, og han siger, at han har tillid til Trump.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.