Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere personer dræbt og kvæstet i togulykke i Grækenland

Lokomotiv pløjede ind i hus, da et passagertog lørdag aften forulykkede i det nordlige Grækenland.

Passagertoget blev afsporet i det nordlige Grækenland sent lørdag aften. Her ses redningsmandskab ved nogle af de forulykkede togvogne. Scanpix/Sakis Mitrolidis
Passagertoget blev afsporet i det nordlige Grækenland sent lørdag aften. Her ses redningsmandskab ved nogle af de forulykkede togvogne. Scanpix/Sakis Mitrolidis

Mindst to personer er omkommet og syv andre er kvæstet i en togulykke lørdag aften i Grækenland.

Ulykken skete på strækningen mellem Grækenlands to største byer, Athen og Thessaloniki, oplyser det græske jernbaneselskabet Trainose.

Føreren af toget er blandt de kvæstede ifølge Trainose. Trainose havde tidligere meldt ud i en udtalelse, at fire personer skulle have mistet livet i ulykken. Men den udtalelse blev fjernet igen.

Ifølge brandvæsnet og lederen af det nationale nødberedskab er antallet af omkomne to. Mindst 12 brandbiler blev sent ud til ulykkesstedet.

Den forreste af togets vogne pløjede ind i et toetagershus, mens andre væltede om på siden.

På tv-optagelser fra ulykkesstedet ses flere væltede togvogne med knuste vinduer.

Nogle medier skriver, at det var samtlige fem af eksprestogets vogne, som blev afsporet.

Ulykken skete knap 40 kilometer fra byen Adendro i den nordlige del af Grækenland, da toget var på vej til Thessaloniki fra Athen.

70 passagerer rejste med toget. Størstedelen af passagererne var blevet evakueret inden for tre timer ifølge nyhedsbureauet AFP.

Årsagen til ulykken kendes endnu ikke. Men den kan skyldes for høj hastighed, siger en lokal embedsmand ifølge AFP.

En 24-årig mand, der bor i det hus, som blev ramt, nåede at komme i sikkerhed ved at springe ud fra en balkon, fortæller han til AFP.

En anden lokal beboer fortæller, hvordan han så toget brase ind i huset.

- Jeg hørte en mærkelig lyd, og da så jeg toget nærme sig og køre ind i min nabos hus, fortæller en lokal beboer til det athenske nyhedsbureau.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.