Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere franske ekssoldater kæmper nu for Islamisk Stat

Flere tidligere franske soldater har meldt sig under de sorte faner hos Islamisk Stat i Syrien og Irak, bekræfter de franske myndigheder.

Mens Frankrig stadig slikker sårene efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo, bekræfter myndighederne ifølge avisen The Telegraph, at flere tidligere franske soldater er gået over til jihadisternes side i Syrien og Irak.

De fleste af ekssoldaterne - angiveligt omkring ti - kæmper nu for Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak. Blandt dem er både faldskærmssoldater og de berygtede fremmedlegionærer - samt en specialtrænet soldat fra det franske elitekorps, som anses for at være en af Europas mest erfarne specialenheder.

Den unavngivne ekssoldat stammer ifølge The Telegraph fra Nordafrika og har modtaget træning i både kamp, skydning og overlevelsesteknikker. Han har arbejdet som fransk soldat i fem år, før han blev ansat i et privat vagtselskab på den arabiske halvø. Det var angiveligt her, han blev radikaliseret.

Flere af ekssoldaterne er unge mænd i 20erne, nogle er konverteret til islam, mens andre har muslimsk baggrund, skriver Radio France International, RFI, ifølge The Telegraph.

Den franske forsvarsminister, Jean-Yves Drian, bekræfter, at der er en gruppe franske ekssoldater blandt jihadisterne i Mellemøsten, men understreger ifølge The Telegraph, at fænomenet er »ekstremt sjældent.«

Nyheden om de franske ekssoldater under islamistiske faner kommer samtidig med, at den franske premierminister, Manuel Valls, har løftet sløret for Frankrigs nye anti-terror-strategi, der kommer til at koste 425 millioner euro.

Som et led i den storstilede plan vil 2.680 nye job blive skabt frem mod 2018 for at bekæmpe terror.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.