Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flere danskere giver lyd fra sig efter jordskælv

Udenrigsministeriet mangler nu at høre fra 66 danskere efter jordskælvet i Nepal. Mange af dem befinder sig formentlig i isolerede egne af landet.

Listen over savnede danskere efter det kraftige jordskælv, der lørdag ramte Nepal, bliver fortsat kortere.

Ole Egberg Mikkelsen, leder af Udenrigsministeriets Borgerservice, oplyser til Berlingske Nyhedsbureau, at man søndag aften mangler at komme i kontakt med 66 danskere, der opholder sig i Nepal.

»Da vi begyndte, havde vi omkring 280 personer på listen, men nu er vi altså nede på 66. Vi forsøger at reducere listen dels ved hjælp fra pårørende i Danmark, der har hørt fra deres familiemedlemmer i Nepal, dels via ambassaden i Kathmandu, som er i kontakt med lokale hoteller og hospitaler,« fortæller han.

»Vi har netop sendt ekstra mandskab til Nepal for at bistå med arbejdet,« tilføjer centerchefen.

Det er ikke nødvendigvis ildevarslende, at så mange danskere fortsat ikke har givet lyd fra sig. Jordskælvet har sat kommunikationssystemerne i Nepal ud af spil, og så befinder en del af de danske turister efter al sandsynlighed i fjerntliggende og isolerede egne af landet.

»Det er typisk folk, der er rejst til Nepal for at trekke eller bestige bjerge. Der foregår i områder af landet, hvor det kan tage flere dage at komme til nærmeste telefon eller internetcafé, så det er ikke overraskende, at det tager noget tid at komme i kontakt med alle på listen,« siger Ole Egberg Mikkelsen.

»Vi regner med, at der vil gå lang tid, før vi har styr på alle danskerne. Men tiden arbejder for os, for når netforbindelsen og telefonforbindelsen er genetableret, vil vi givetvis høre fra flere,« siger han.

Ingen af de danskere, Udenrigsministeriet har været i kontakt med, er kommet til skade under jordskælvet. Flere står dog uden tag over hovedet, så natten til mandag overnatter omkring 60 rejsende på den danske ambassade i Kathmandu.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.