Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flash! Ny bog om blitzens historie

Ny bog fortæller om blitzens mange aspekter – både de kemiske og de sociale.

Blitzens historie er lige så lang som fotografiets. Men først omkring 1930 blev den mere udbredt, mens den i dag er allemandseje. Arkivfoto: EPA
Blitzens historie er lige så lang som fotografiets. Men først omkring 1930 blev den mere udbredt, mens den i dag er allemandseje. Arkivfoto: EPA

Det varer ikke mange millisekunder. Det farver til gengæld mange fotografier og måske endda vores billede af verden.

Glimtet fra blitz har en forbløffende lang og spændende historie og er senest blevet emne for bogen »Flash!« af kunsthistorikeren Kate Flint fra University of Southern California.

Blitz er faktisk så gammelt som fotografiet selv. Man benyttede det så tidligt som i 1839 til afbildningen af et fossil.

Fotograferne måtte alligevel lide for den skønne kunst i godt et halvt århundrede endnu og måtte nærmest være den lille kemiker:

Man satte ild til noget knaldgas og rettede flammen mod en beholder med kalciumoxid. Resultatet nåede op over 2.500 grader og lyste stærkt. Det har så samtidig været lettere livsfarligt for både fotografen og de omkringstående. Teknikken bruges ikke desto mindre af enkelte aficionados endnu i dag – simpelthen fordi det slår alt andet lys i skønhed.

En opfindelse af amerikaneren John Traill Taylor samt tyskerne Adolf Miethe og Johannes Gaedicke gjorde den afgørende forskel: Man kunne blande det billige »Blitzlichtpulver« helt selv på køkkenbordet og siden beskyde blandingen med noget, der faktisk ligner en pistol.

Tingene bliver heldigvis nemmere og mindre farlige med tiden. Den første blitz med pærer bliver udbredt omkring 1930 og opdateres lige før Anden Verdenskrig med det nyeste nye: Professionelle og amatører kan fra nu af købe kameraer med synkroniseret blitz!

Lyssky elementer og overgreb

Folk fra lærde generationer vil også huske det næstsidste trin før vores dages fremgangsmåde: Visse kameraer havde endnu i 1970erne plads til de såkaldte flashcubes. Altså de der terninger, hvor man brændte en pære af og drejede. Hvordan kunne man glemme flashcubes!

Kate Flints virkelige interesse er i øvrigt blitzens sociale betydning. For ja, en sådan betydning har den også: Da danske Jacob A. Riis i 1891 udgav billedbogen »How the Other Half Lives«, blev han ikke alene helt blandt New Yorks udsatte eksistenser. Han var også bruger af den moderne blitz og rettede den meget bevidst mod motiver, der ikke tålte dagens lys. Syntes mange dengang.

Virkningen af det korte glimt på billeder af nedslidte køkkener med et helt uoverskueligt antal børn og syge bedsteforældre blev skelsættende for al journalistik.

Blitzen er forresten også blevet synonym med overgreb. Se, dét havde De heller ikke set komme! Men altså: Hvis film fra Hollywoods storhedstid skal vise folks følelser efter en skandale eller en retssag – så står ofrene foran paparazziernes heftigt eksploderende blitz og holder sig måske endda for øjnene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.