Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Fitness-app-bommert: Kort afslører hemmelige militærbaser

En fitness-app afslører hemmelige militærbaser i flere lande. Flere militærstyrker skal få bugt med kendte storkriminelle i Mexico. Og Afghanistan er endnu en gang under angreb. Få overblik over nattens nyheder her.

En fitness-app afslører hemmelige militærbaser i flere lande.
En fitness-app afslører hemmelige militærbaser i flere lande.

Fitness-app afslører hemmelige militærbaser

Fitness-app'en Strava har lagt alle sine data ud på internettet som et stort kort i et marketingstunt. Brugere af app'en tæller dog militærpersonel fra blandt andet USA og Storbritannien, hvis placering dermed ufrivilligt er blevet afsløret.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

»Det er et smukt kort. Men det er ikke fantastisk for den operationelle sikkerhed. Amerikanske baser er klart synlige og kan kortlægges,« siger analytiker Nathan Ruser ved United Conflict Analysts til avisen.

Strava lader motionister kortlægge deres løbe- og cykelture, tage tid og måle afstande.

Det er en kortlægningen af motionsruterne, som Strava har lagt på nettet. Ifølge selskabet selv består kortet af mere end tre milliarder GPS-målinger. Ruterne er angivet som lysende streger på en sort baggrund.

Jo flere, der bruger app'en i et område, jo stærkere lyser stregen.

I områder som krigszoner, hvor der ikke er mange motionerende smartphone-ejere, bliver ruterne dog ekstremt synlige. Og så detaljerede, at man kan kortlægge baser.

»I Syrien lyser kendte amerikanske baser og forposter op. Russiske positioner i mindre grad. Jeg tror, mange mennesker kommer til at få skældud mandag,« siger analytiker Tobias Schneider til The Guardian.

På steder som Afghanistan, Syrien og Djibouti er brugerne af Strava nærmest kun udenlandsk militært personale.

Tobias Schneider siger, at eksempelvis amerikanske baser og forposter i Afghanistans Helmand provins er ekstremt synlige.

Strava har umiddelbart ikke skjult noget, så baser og andre steder, der er slørede eller helt fjernet fra tjenester som Google Maps og Apple Maps er fuldt synlige.

Også uden for krigszoner kan Stravas kort vise fortrolige områder. The Guardian skriver, at man kan se veje i Homey Airport, bedre kendt som den tophemmelige amerikanske base Area 51.

Mexico indsætter flere soldater i kampen mod øget narkovold

Regeringen i Mexico vil indsætte flere soldater i landet. Det sker i et forsøg på at slå ned på kriminelle bander, efter at der i 2017 blev registreret rekordmange 25.339 drab.

Mexicos nationale sikkerhedskommissær Renato Sales siger, at føderale politistyrker skal samarbejde med lokale myndigheder for at få ram på kendte storkriminelle og sikre en bedre efterforskning.

Målet er »at genoprette fred og ro for alle mexicanere«, siger han.

Sikkerhedskommissæren nævner ikke noget om antallet af føderale betjente, der skal sættes ind. Han lover dog at komme med flere detaljer inden for de kommende dage.

Eskalerende kampe mellem rivaliserende narkokarteller og en opblomstring af nye kriminelle celler er angiveligt hovedårsagen til, at 2017 blev det mest blodige år i Mexico, siden myndighederne begyndte at føre statistik.

Og drabene fortsætter. Alene denne weekend blev 25 mennesker dræbt i landet, oplyser embedsmænd. Blandt andre ni mænd, der blev henrettet i et hus i en forstad til byen Monterrey.

Her brød maskerede mænd med våben ind i huset i San Nicolás de los Garza, hvor en gruppe mænd sad og så en fodboldkamp på tv. Syv blev dræbt på stedet, mens to andre senere døde på hospitalet.

De 25.339 drab i 2017 er næsten 25 procent flere end i 2016, viser en opgørelse fra det mexicanske indenrigsministerium.

Volden er taget til i Mexico, efter at ekspræsident Felipe Calderons regering i 2006 erklærede krig mod de magtfulde og hensynsløse narkokarteller.

I løbet af det seneste årti har vold og krig mellem bander og narkokarteller krævet flere end 200.000 liv.

Den stigende vold ventes at blive et stort tema frem mod præsidentvalget i juli. Senest er præsident Enrique Peña Nietos regeringsparti faldet til en tredjeplads i meningsmålingerne.

Militante angriber kontrolpost nær militærakademi i Kabul

Mindst fire militante har tidligt mandag morgen lokal tid angrebet en kontrolpost nær militærakademiet Marshal Fahim i den vestlige del af Afghanistans hovedstad, Kabul.

Mindst én afghansk soldat er dræbt og tre andre såret.

Det oplyser landets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De militante angreb posten uden for militærakademiet kort før daggry lokal tid.

En af angrebsmændene sprængte sig selv i luften, en anden er dræbt af sikkerhedsstyrker, mens to andre fortsat kæmper.

Talsmand for forsvarsministeriet Dawlat Waziri oplyser kort før klokken seks dansk tid, at angrebet stadig er i gang.

En afghansk militærofficer, der bor i området og ønsker at være anonym, fortæller til nyhedsbureauet dpa, at han hørte omkring 11 eksplosioner, efter at angrebet begyndte omkring klokken fem lokal tid.

»Disse eksplosioner kunne godt have været raketdrevne granater,« siger han.

Samtidig fortæller en afghansk sikkerhedskilde til nyhedsbureauet AFP, at det angiveligt ikke lykkedes angriberne at komme ind på selve akademiet.

Et vidne fortæller til Reuters, at eksplosionerne varede i mindst en time, efter de brød ud omkring klokken fem.

Mindre eksplosioner kan fortsat høres, oplyses det kort før klokken seks dansk tid.

Ifølge Reuters har den militante gruppe Islamisk Stat (IS) taget skylden for angrebet.

Angrebet kommer, kun to dage efter at ambassade- og regeringskvarteret i Kabul lørdag blev rystet af en kraftig bilbombe, der dræbte over 100 og sårede 235 andre.

Taliban har taget skylden for bomben, der var placeret i en ambulance, der blev kørt af en selvmordsbomber.

I weekenden inden blev mindst 30 mennesker dræbt i et angreb på Intercontinental Hotel i den afghanske hovedstad. Angrebet blev indledt af fem bevæbnede mænd klædt i militæruniformer.

Taliban har ligeledes taget skylden for dette angreb og sagt, at formålet var at dræbe udlændinge.

Få dage efter hotelangrebet gik bevæbnede mænd til angreb på Save the Children's kontorer i Jalalabad i den østlige del af Afghanistan. Mindst fire blev dræbt og 25 andre såret.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.