Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire tal, der fortæller historien om det franske valg

Stemmerne ved det franske valg er talt op, og især fire tal fortæller historien om et protestvalg og den vanskelige opgave, der venter den 39-årige Emmanuel Macron med at genskabe optimismen som Frankrigs præsident.

Emmanuel Macron har vundet det franske præsidentvalg, men der venter ham en stor opgave med at genskabe optimismen blandt franskmændene. Han ses han ved sin sejrstale foran Louvre søndag aften. REUTERS/Christian Hartmann TPX IMAGES OF THE DAY
Emmanuel Macron har vundet det franske præsidentvalg, men der venter ham en stor opgave med at genskabe optimismen blandt franskmændene. Han ses han ved sin sejrstale foran Louvre søndag aften. REUTERS/Christian Hartmann TPX IMAGES OF THE DAY

43,63 procent

20,75 millioner franskmænd satte søndag kryds ved den midtsøgende centrumkandidat Emmanuel Macron. Det svarer til en andel på 43,63 procent af de 47,4 millioner stemmeberettigede franskmænd. Det var dermed langt under halvdelen af franskmændene, som aktivt stemte på Macron, hvilket siger en hel del om den store opgave, der venter ham, hvis han skal kunne være præsident for alle franskmændene og genskabe optimismen i Frankrig.

Mange vurderes endda at have stemt på Macron for først og fremmest at forhindre den højrenationale Marine Le Pen i at komme til magten. Ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet Ipsos har lavet, var det at stemme imod Le Pen den vigtigste årsag til at stemme på Macron for 43 procent, mens kun 30 procent stemte på ham på grund af den nye politik, han står for. 16 procent angiver Macrons valgprogram, mens otte procent svarer, at Macrons personlighed har været afgørende.

4,07 millioner

Antallet, der mødte aktivt op ved stemmeurnerne og stemte enten blankt eller ugyldigt. Det er ny rekord og siger en hel del om, hvor utilfredse mange franskmænd er med begge de to finalister ved præsidentvalget. Til sammenligning var der knap en million blanke og ugyldige stemmer ved første runde af valget for to uger siden.

Samtidig var valgdeltagelsen med 74,6 procent den laveste ved en anden runde af et fransk præsidentvalg siden 1969 i et andet klart tegn på utilfredsheden.

2,96 millioner

Antallet af ekstra stemmer, som Marine Le Pen fik i anden valgrunde (10,64 mio.) i forhold til første valgrunde (7,68 mio.). Det fortæller to ting. Både at Marine Le Pen i væsentlig højere grad end sin far, Jean-Marie Le Pen, i 2002 har været i stand til at få vælgere, der i første runde stemte på andre, til at sætte kryds ved hende i anden runde.

Men det fortæller også, at der er lang vej igen, hvis Le Pen nogensinde skal kunne vinde i en anden valgrunde. Til sammenligning hentede Macron godt 12 millioner flere stemmer i anden runde (20,75 mio.) end i første runde (8,66 mio.), og Macron fik dermed flere end ti millioner stemmer mere end Le Pen. Nok er Le Pens Front National i fremgang, men der skal stadig ske meget de kommende år, hvis hun skal vinde præsidentvalget i 2022.

39 år

Med sine blot 39 år er Emmanuel Macron den yngste præsident i Den Femte Republiks historie. Og Macrons bevægelse »En marche!« der er ved at blive til et parti, er kun ét år gammel. For tre år siden havde kun de færreste franskmænd nogensinde hørt om Emmanuel Macron, der dengang var økonomisk rådgiver for præsident François Hollande, inden han i august 2014 blev udnævnt til økonomiminister.

At så ung en mand fra en nystiftet bevægelse, der knap kan kaldes et parti endnu, bliver Frankrigs præsident, fortæller også meget om dette protestvalg, der ikke mindst er en kæmpe begmand til de historisk set to store magtpartier i Frankrig - det socialdemokratiske Parti Socialiste og det konservative Les Républicains - der ikke engang nåede til anden runde af præsidentvalget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.