Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Overblik:

Det skal du vide om Paris-aftalen, klimaet og konsekvenserne af Donald Trumps enegang

Donald Trump har trukket stikket til den samlende klimaaftale, som for få år siden fik prædikatet »historisk« af verdens ledere. Men hvad er hovedtrækkene i aftalen? Hvilke konsekvenser får Trumps »adieu« til Paris? Og hvordan kan hans beslutning overhovedet komme som en overraskelse for folk?

USA's præsident Donald Trump gjorde det torsdag aften klart, at USA trækker sig fra den klima-aftale som blev indgået i Paris i 2015  AFP PHOTO / SAUL LOEB
USA's præsident Donald Trump gjorde det torsdag aften klart, at USA trækker sig fra den klima-aftale som blev indgået i Paris i 2015  AFP PHOTO / SAUL LOEB

En »fiasko af historiske proportioner«. Et »kluntet exit«, som har »skabt vrede blandt USA’s allierede«. Og en »sørgelig dag for verden«.

Det har ikke skortet med kritik og ukvemsord blandt Donald Trumps politiske modstandere, videnskabsfolk og klimavenlige verdensledere, siden den amerikanske præsident torsdag aften dansk tid gjorde det klart, at han agtede at trække USA ud af den såkaldte Paris-aftale. Men hvad er Paris-aftalen overhovedet for en størrelse, og hvordan kan det komme bag på nogen, at Donald Trump med sin »Amerika først«-politik har valgt at skrotte USA’s engagement i aftalen? Her får du det korte overblik over nogle af sagens centrale spørgsmål.

Den er blevet kaldt »historisk«, men hvad handler Paris-aftalen overhovedet om?

Det sker ikke så ofte, at verdens ledere over en bred kam kan nå til enighed om noget som helst. I særdeleshed ikke, hvis de enkelte lande samtidig er nødt til at give køb på kortsigtede egeninteresser for at nå dertil. Derfor blev det kaldt intet mindre end en »historisk sejr« for klimaet, da 195 lande i 2015 blev enige om at underskrive den såkaldte Paris-aftale. Den betød nemlig ikke blot, at verdenslederne i samlet flok anerkendte klimaforandringerne som et menneskeskabt problem – men også, at de enkelte lande var villige til at modarbejde disse klimaomvæltninger ved at begrænse udledningen af drivhusgasser i atmosfæren.

Helt konkret nåede de 195 lande til enighed om at holde den globale temperaturstigning »et stykke under« 2 grader celsius i forhold til »førindustrielt niveau« – eller 1,5 grader, »hvis det er muligt«. Samtidig blev det slået fast, at man i anden halvdel af dette århundrede skal have opnået balance mellem verdenslandenes CO2-udslip fra eksempelvis energiproduktion og landbrug – og den mængde CO2, der kan opsuges i naturen.

Var det ikke USA, som skulle trække læsset?

Jo, det var det. Sammen med de øvrige industrialiserede lande i øvrigt. I Paris gav verdenslederne nemlig håndslag på, at det var de såkaldte industrilande som USA, Frankrig, Tyskland – og Danmark – som skulle føre an i de absolutte CO2-nedskæringer, hvorimod udviklingslande skulle have mere frie tøjler. Mens USA’s befolkning eksempelvis udgør godt 4 procent af verdens befolkning, er landet ansvarlig for næsten en tredjedel af al overskydende kuldioxid i atmosfæren ifølge New York Times – og dermed kan USA med rette betragtes som verdens ultimativt største klimasynder, selvom landet i dag udleder mindre CO2 end eksempelvis Kina. Derfor kalder avisen det også »et moralsk imperativ«, at USA vedkender sig sit klimaansvar på verdensplan. Det gik dog som bekendt ikke helt som planlagt.

Hvad siger verdenslederne til Trumps beslutning?

Klimaforandringerne er intet mindre end et svindelnummer eller »hoax«. Sådan har Donald Trump tidligere omtalt »påstanden« om menneskeskabte klimaforandringer, og derfor kan det heller ikke komme som den helt store overraskelse, at den amerikanske præsident har valgt at trække stikket klimaaftalen fra Paris. Alligevel har flere af verdens ledere dog taget stærk afstand Donald Trumps beslutning, siden den blev officiel torsdag aften. Det gælder også Lars Løkke Rasmussen (V), som over for TV2 tager stærk afstand fra den amerikanske præsident.

»Alle de argumenter, som Donald Trump fremfører, er forkerte. Der bliver tegnet et billede af USA i en offerrolle, som slet ikke passer på verdens største økonomi« siger han til TV2, mens flere Europæiske ledere stemmer i.

Det samme gør sig gældende hos de store industrimagter mod øst, hvor både Kina og Indien gør det klart, at man ingen intentioner har om at løbe fra den aftale, der blev indgået i 2015.

»Indien vil fortsat bekæmpe klimaforandringer. Det ville være en forbrydelse at ødelægge miljøet for de fremtidige generationer«, lyde det blandt andet fra Indiens premierminister, Narendra Modi, ifølge Ritzau, mens Kinas premierminister nøjes med at slå fast at »Kina vil stå ved sit ansvar i forhold til klimaforandringer«.

Som Berlingske kan fortælle her til formiddag, er en lang række amerikanske stater og virksomheder derudover gået sammen for at fastholde de klimamål, man blev enige om i Paris for to år siden.

Hvis resten er verden følger klimakursen, hvorfor er Trumps »adieu« til Paris overhovedet problematisk?

En annullering af klimaaftalen var et af Donald Trumps valgløfter. Alligevel er beslutningen om at trække sig fra Paris-aftalen »en bemærkelsesværdig fremstrakt langefinger« ikke bare til USA's fjender – men også til venner af USA - som Berlingskes USA-korrespondent Michael Bjerre formulerer det i sin dagsaktuelle analyse. Signalet er klart. Nemlig, at USA ikke længere er til at stole på, når der er indgået en skriftlig aftale. Spørgsmålet er dog ikke blot, hvad USA’s farvel betyder for det internationale samarbejde – men også for klimaet, og her er fremtiden mindst ligeså usikker.

Som New York Times påpeger, var Paris-aftalen tænkt som et første spædt skridt i forhold til at begrænse udledningen af drivhusgasser på verdensplan, og selvom lande som Kina og Europa har været hurtige til at slå fast, at man fortsat bakker op om aftalen, kan Trumps »adieu« ikke ses som andet end et enormt nederlag på klimaets bekostning. Selvom det ikke har skortet med støtteord til Paris-aftalen fra verdens øvrige ledere, hæfter avisens klimakorrespondent sig ved, at ingen har endnu vist sig villige til at skære yderligere i deres eget lands CO2-udledning for at imødegå de stigninger et amerikansk farvel til aftalen givetvis vil medføre.

»Alle siger, at de agter at fortsætte den samme kurs«, men denne kurs rammer dog »langt under målet« som en ekspert formulerer det i selvsamme artikel.

Trumps belslutning om at trække sig fra landets klimaforpligtelser er dermed ikke blot af symbolsk karakter, men de umiddelbare og mærkbare klimakonsekvenser skal man alligevel kigge langt efter. Det siger Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi på DTU, til BT.

»Jeg tror ikke, det kommer til at have en fysisk måleeffekt på klimaet, at USA måske er lidt langsommere til at reducere deres drivhusgasser. Inden for den tidsperiode der er nu, kan man ikke direkte sige, at hvis USA ikke reducerer det, de havde lovet i forhold til aftalen, kan det måles i form af temperaturstigninger,« siger Kirsten Halsnæs til BT.

Hos FN har man ifølge TV2 News endnu ikke lavet færdige klimamodeller for, hvad USA's exit konkret vil betyde for klimaet, men en talsmand fra FN's vejragentur WMO siger dog, at det kan betyde 0,3 graders global temperaturstigning frem mod år 2100.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.