Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire gidsler meldes dræbt efter drama i supermarked

Fire mennesker har mistet livet efter at være blevet holdt som gidsler i et jødisk supermarked i Paris, oplyser politiet.

FRANKRIG: Fire gidsler har mistet livet, efter at franske specialstyrker fredag kort efter klokken 17 stormede et jødisk supermarked i Porte de Vincennes i Paris, hvor afrikanskfødte Amedy Coulibaly har holdt flere gidsler siden midt på dagen. Det oplyser en kilde i politiet til Reuters.

Desuden er fire andre gidsler alvorligt sårede, skriver Le Figaro.

Der er fredag aften endnu ikke overblik over situationen, men efter befrielsesaktionen, der ifølge vidner, som Le Monde har snakket med, blot varede få minutter, var der også adskillige gidsler, der selv kunne gå nogenlunde uskadte fra stedet. Det er endnu uvist, hvor mange gidsler der var i alt, men der er fyldt med ambulancer og patruljevogne ved Porte de Vincennes.

Det rapporteres også, at to betjente er blevet såret ved befrielsesaktionen, og så er selve gidseltageren, Amedy Coulibaly, blevet dræbt.

Han blev tidligere fredag efterlyst af politiet mistænkt for mordet på en kvindelig politibetjent i det sydlige Paris torsdag morgen.

Både mord og gidseltagning formodes at have relation til onsdagens blodige attentat mod satiremagasinet Charlie Hebdo, har politiet bekræftet. De to Kouachi-brødre, der har holdt gidsler på et trykkeri nord for Paris, og som også er blevet dræbt ved en befrielsesaktion, og Amedy Coulibaly er en del af det samme islamiske netværk, forlyder det.

Klokken 20 fredag vil præsident Francois Hollande tale til nationen. Han har dagen igennem forsøgt at vise handlekraft ved at følge situationen tæt og holde pressemøde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.