Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire centrale spørgsmål: Fordeling af flygtninge udløser rabalderdebat

Udmeldingerne var skingre allerede flere dage før topmødet i Bruxelles, selv om der er et halvt år til, at man skal blive enige om en reform af EUs asyllovgivning.

I kølvandet på de seneste års massive flygtningestrømme til Europa er fordelingen af flygtninge blevet en central debat i EU. Arkivfoto: Ognen Teofilovski/Reuters
I kølvandet på de seneste års massive flygtningestrømme til Europa er fordelingen af flygtninge blevet en central debat i EU. Arkivfoto: Ognen Teofilovski/Reuters

»Wir schaffen das.«

»Öppna era hjärtan.«

De opsigtsvækkende udtalelser fra henholdsvis Tysklands kansler, Angela Merkel, og den tidligere svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, om, at de to nationer hver især kunne rumme mange mennesker på flugt, havde på et topmøde i Bruxelles torsdag fået en mere pragmatisk klang.

Det er nemlig især Danmarks to naboer i øst og syd, der går forrest i EU med et ønske om en ny kvoteordning. Den skal kunne sikre en fordeling af flygtninge mellem EU-landene, når man tager hul på at reformere EUs asyllovgivning. Men det vil flere lande i Østeuropa ikke finde sig i, og EUs rådsformand opfordrer nu til at lægge den løsning på is.

Berlingske har set på nogle af de spørgsmål, der skiller EU-landene.

Hvad er det, der giver ballade?

Mange kan sikkert huske i 2015, da dele af den sønderjyske motorvej E45 blev lukket, fordi der vandrede lange køer af asylansøgere op gennem Danmark. Lige nu er antallet af ankomster til EU lave, men man vil gerne være klar, hvis EUs ydre grænser ved Middelhavet igen skulle bryde sammen. Kommissionen fremlagde derfor allerede for halvandet år siden – i maj 2016 – et forslag til en reform af EUs regler på området. Hidtil har man haft »Dublin-forordningen«, som bl.a. skulle have tilføjet et permanent kvotefordelingssystem, man kunne tage i brug for at aflaste for eksempel Grækenland og Italien i krisesituationer.

Men et par dage før topmødet foreslog formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, pludselig, at man helt droppede den idé.

»Sagen om de tvungne kvoter har vist sig at være særdeles splittende, og tilgangen har vist sig at være ineffektiv,« skrev Tusk i et brev.

Dermed satte Tusk en stopper for tre års arbejde. EUs migrationskommissær, Dimitri Avramopoulos, kaldte det »antieuropæisk« og mente desuden, at Tusk underminerede et grundlæggende EU-princip om solidaritet:

»Solidaritet handler ikke bare om at tage alle godbidderne.«

Sveriges socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, kritiserede Tusk ved ankomsten til topmødet og blev bakket op af Tysklands kansler Merkel:

»Vi har ikke bare brug for solidaritet til at håndtere migrationen ved de ydre grænser. Det er godt. Det er vigtigt. Vi har også brug for solidaritet inden for grænserne,« sagde hun.

Hvorfor er kvoterne så omstridte?

Fordi man uden succes har prøvet det før. EU lavede nemlig en midlertidig kvoteordning under flygtningekrisen i 2015. Her stemte et flertal beslutningen hjem, så især Grækenland skulle få hjælp til en omfordeling af flygtninge til EU-lande. Men det er kun lykkedes at omfordele omkring 32.000 flygtninge af den oprindelige plan om 120.000.

Ungarn og Slovakiet følte, at beslutningen blev truffet hen over hovederne på dem og nægtede at tage imod de flygtninge, de blev bedt om. Senere tog Slovakiet et lille antal. Landene forsøgte at få kvotefordelingen kendt ulovlig ved EU-Domstolen, men tabte sagen. Og den trækker stadig spor. I sidste uge valgte EU-Kommissionen at henvise Polen, Tjekkiet og Ungarn til EU-Domstolen i sagen.

Hvordan kan landene blive enige?

Man har blandt andet diskuteret muligheden for, at nogle lande får tildelt en kvote, der reelt er nul. Det vil i så fald kræve, at EU i stedet fik økonomiske bidrag og større hjælp til at kontrollere EUs ydre grænser.

Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Polen mødte i går op til topmødet med budskabet om, at det bør være op til de enkelte nationale regeringer at beslutte deres egen udlændingepolitik.

Det sendte et klart signal, at de fire landes stats- og regeringsledere kort før topmødet mødtes med Italiens premierminister, Paolo Gentiloni, og forpligtede sig til at finansiere et projekt, der beskytter EUs ydre grænser ved Libyen, med en kvart milliard kroner. Det skal især forhindre flygtninge og såkaldte fattigdomsmigranter fra især Afrika i at søge til Europa i store antal.

»Det her er et tegn på, at vi har fundet noget, vi godt kan samarbejde om,« sagde Ungarns premierminister, Viktor Orban, ved topmødet. Han kaldte grænsevagten ved Libyen et element af EUs migrationspolitik »som virker godt«.

Hvad betyder det her for Danmark?

Det har man noget tid til at finde ud af. Det er planen, at EUs stats- og regeringsledere skal blive enige om en reform af hele systemet ved et topmøde i juni næste år.

Danmark har et retsforbehold i sit EU-medlemskab, som betyder, at Danmark ikke deltager i EUs lovgivning om asyl og indvandring. Men man har en parallelaftale, så den såkaldte Dublinforordning gælder i Danmark. I dag betyder det også for Danmark, at en flygtnings sag skal behandles i det første land, vedkommende er registreret i.

Danmark kan altså sende en flygtning tilbage til Tyskland, hvis vedkommende er registreret der først. Når lovgivningen begynder at tage form, skal Danmark tage stilling til, om man vil være med i de nye regler, og det kommer helt an på, hvordan den juridiske løsning ender med at se ud.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i EU.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.