Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire børn overlevede bådforlis: »De slog os for at få os til at gå ombord«

Tirsdag ankom de overlevende fra bådforliset til Catania på Sicilien. Op mod 900 menes omkommet i det tragiske bådforlis natten til søndag.
Tirsdag ankom de overlevende fra bådforliset til Catania på Sicilien. Op mod 900 menes omkommet i det tragiske bådforlis natten til søndag.

»De ville have.1.200 personer ombord. De råbte og skreg, at vi skulle skynde os, og de slog os for at få os til at gå ombord. Til sidst var skibet proppet med mennesker, og de stoppede ved 800,« fortæller 16-årige Said til det italienske nyhedsbureau Ansa.

Said er somalier og en af fire mindreårige, som overlevede de tragiske skibsforlis i Middelhavet natten til søndag.

Der var omkring 800 personer ombord på skibet. Kun 28 personer overlevede. Heriblandt kaptajnen og et besætningsmedlem.

Nu hvor hele redningsaktionen er overstået, og alle rejsefællerne er døde, ønsker Said bare at få lov at være i fred:

»Jeg er meget træt. Jeg har set alt for mange ting i det seneste år. Jeg vil bare gerne hvile mig,« siger Said, som stod på dækket, da katastrofen skete.

Nassir er 17 år og fra Bangladesh. Hans søster var med på det skæbnesvangre skib. Hun druknede. Nassir rejste fra sit hjemland for to år siden. Han kom til Libyen, og der arbejdede han som mekaniker. Rejsen over Middelhavet har kostet ham 900 dollars (6.250 kr, red.) for en plads på broen. De penge reddede hans liv.

»Vi var knap 30 personer på broen, ikke flere,« fortæller han til Ansa:

»Alle de andre var inde i skibet. Låst inde. Da et skib sejler hen i mod os, laver kaptajnen en forkert manøvre og sejler ind i fragtskibet. Vi løber alle mod stævnen, og båden synker på fem minutter.«

Ifølge Nassir var kaptajnen påvirket under sejladsen:

»Han drak vin og røge joints på hele turen,« har Nassir fortalt til Ansa.

Da skibene støder sammen, falder Nassir i vandet. Det lykkedes ham at holde hovedet over vandet ved at klamre sig til en affaldsbeholder.

»Jeg kunne høre råbene om hjælp fra de mennesker, som var lukket inde i lastrummet. Vi lå i vandet i en halv time før man fra fragtskibet kastede et reb ud og reddede os.«

Said kan ikke huske præcis, hvordan han blev reddet:

»Allarmen lød omkring kl. 22, da vi ser lyset fra handelsskibet. Vi var mange som flyttede os, og båden vippede om på siden og kæntrede. Herefter husker jeg ikke mere, men nogen reddede mig.«

De to unge drenge befinder sig nu nær Catania på Sicilien.

Her er også en dreng fra Mali. Ifølge Ansa spørger han hele tiden om, hvornår han får side dokumenter, så han kan lægge mareridtet bag sig og komme videre.

Til Ansa fortæller han grædende:

»Jeg var sammen med min bror. Pludselig tipper båden og kæntrer. Jeg forsøgte at holde fast i min bror fast, men jeg kunne ikke holde ham.«

Også drengen fra Mali fortæller, at menneskesmuglerne slog flygtningene. Ifølge andre overlevende, som Ansa har talt med, var der mange kvinder og børn i skibets lastrum.

Kaptajnen Mohammed Ali Malek (27) og hans medsammensvorne Mahmud Bikhit (26) er begge blevet arresteret efter bådkatastrofen. Malek kan blive sigtet for massedrab og for at have fejlmanøvreret den overfyldte båd.

En italiensk læge, som var med i redningsaktionen, Giuseppe Pomilla, fortæller til Daily Mail, at kaptajnen og hans medsammensvorne forsøgte at udgive sig som flygtninge, men at de var lette at afsløre.

»Vi spurgte, hvad han hed (kaptajnen, red.) og det var tydeligt at han løj. Da han blev spurgt igen kort efter, kunne han ikke huske navnet,« siger Pomilla til den engelske avis.

Giuseppe Pomilla har stor erfaring med at sådanne redningsaktioner.

»Det er som regel let at se, hvem der er smuglerne. De er altid i bedre stand end de andre.«

Ifølge nyhedsbureauet AP har de italienske myndigheder i de seneste år arresteret over 1.000 personer, som er mistænkt for menneskesmugling. Men det er udelukkende mandskab på bådene, som er blevet fanget. Ingen bagmænd. Derfor beder de italienske myndigheder om hjælp fra europæiske myndigheder til at efterforske de netværk, der står bag de farlige mennesketransporter over Mideelhavet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.