Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fire atomreaktorer ved Fukushima skrottes

Tepco, der ejer det kriseramte japanske atomkraftværk Fukushima, siger, at fire beskadigede reaktorer skrottes.

De fire havarerede atomreaktorer på det japanske atomkraftværk Fukushima bliver lukket for bestandigt. Det meddeler ejeren af værket, Tepco, ifølge britiske BBC.

- Det er uundgåeligt, at reaktor et til fire skrottes, siger Tsunehisa Katsumata, formand for bestyrelsen for Tepco.

Han overtog den daglige ledelse af Tepco onsdag, efter at Tepcos øverste direktør, Masataka Shimizuat, sent tirsdag blev indlagt på et hospital med for højt blodtryk og svimmelhed.

Nye billeder: Se ødelæggelserne på Fukushima

Meddelelsen kommer dog ikke som nogen overraskelse. Atomeksperter har sagt, at de fire reaktorer er ubrugelige, efter at Tepco har anvendt saltvand fra havet til at nedkøle de fire reaktorkerner.

Alle Fukushimas seks reaktorer blev planmæssigt lukket ned, da et voldsomt jordskælv ramte det nordlige Japan den 11. marts.

En efterfølgende tsunami ødelagde imidlertid kølesystemerne, og siden da har ingeniører og tekniske eksperter kæmpet for at holde reaktorkerne nedkølet.

Ingeniørerne blev tvunget til at anvende vand fra havet for at holde temperaturen nede. Men salt er ødelæggende for atomanlægget tekniske installationer, og de kan ikke repareres.

Tepcos eksperter har heller ikke været i stand til at inddæmme radioaktive udslip, og et stort områder omkring værket er evakueret.

Japanske premierminister, Naoto Kan, siger, at myndighederne er i "højeste alarmberedskab", og at ingen ved, hvordan situationen på kraftværket udvikler sig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.