Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Finnerne er klar til storstilet forsøg med borgerløn

En månedlig garanteret basisindkomst fra staten, uanset om man arbejder eller ej, bliver nu på forsøgsbasis introduceret i Finland. Også i flere andre lande er eksperimenter med borgerløn på trapperne.

Finland, de tusind borgerlønmodtageres land? Arkivfoto: Iris
Finland, de tusind borgerlønmodtageres land? Arkivfoto: Iris

Flere tusinde finner vil næste år modtage over 4.000 kroner om måneden – uanset om de arbejder eller ej. Udbetalingen skal ske som led i et omfattende forsøg med borgerløn, der er lagt frem i landets kommende finanslov, og eksperimentet vil finde sted i 2017-2018, hvis loven ellers bliver vedtaget.

Forsøget omfatter to tilfældigt udvalgte grupper af arbejdsløse finner. Den ene gruppe vil få præcis samme overførselsindkomster som hidtil og altså være underlagt krav om aktivering og miste hele eller dele af deres offentlige støtte, hvis de kommer i arbejde.

Den anden vil derimod hver måned modtage 560 euro fra staten, ligegyldigt om de tilbringer alle dage på sofaen eller har fået et højtlønnet arbejde.

Fortalerne for borgerløn – også kendt som garanteret basisindkomst – mener, at man med en sådan ydelse vil spare penge til aktiveringsindsatser og administration. Desuden fremhæver de, at arbejdsløse vil få et større udbytte ved at tage et arbejde, fordi basisindkomsten sikrer, at der altid vil være en gevinst ved at tage lavtlønnet og midlertidigt arbejde, fordi lønnen ikke bliver modregnet i overførselsindkomster.

Kritikerne af borgerløn mener derimod, at det vil kunne føre til en eksplosion i offentlige udgifter at give folk overførselsindkomst uden at stille modkrav. Hvem der har ret, kan det finske eksperiment være med til at afklare.

Det er imidlertid ikke det eneste forsøg med borgerløn, som er undervejs. Blandt andet vil den hollandske by Utrecht i 2017 introducere en borgerløn på omkring 7.000 danske kroner om måneden, og den canadiske provins Ontario planlægger også et forsøg. I Schweiz forkastede 77 procent af vælgerne i juni imidlertid et forslag om en borgerløn på 2.500 euro månedligt.

I Danmark har Alternativet også sat borgerløn på den politiske dagsorden. På kort sigt ønsker partiet at introducere en kontanthjælp uden modkrav, mens man på længere sigt gerne ser eksperimenter med en regulær borgerløn til alle danskere, uanset om de er i arbejde eller ej.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.