Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Finansikonet Soros: Brexit vil skære 20 procent af pundet

Manden »der knækkede Bank of England«, advarer briterne mod konsekvenserne af et EU-farvel.

London. Den ungarsk-amerikanske milliardær og valutaspekulant George Soros advarer nu om, at det britiske pund vil blive dramatisk devalueret, hvis briterne torsdag stemmer sig ud af EU-samarbejdet.

- Værdien af pundet vil falde brat. Det vil også påvirke finansmarkeder, investeringer, priser og beskæftigelsen øjeblikkeligt og dramatisk, skriver 85-årige Soros i et indlæg i The Guardian.

I løbet af valgkampen er briterne blevet bombarderet med advarsler fra eksperter om konsekvenserne af at forlade EU - det såkaldte brexit.

Men lige netop George Soros er ikke en hr. hvem-som-helst i Storbritannien.

I 1992 blev han verdenskendt - og meget rig - på at sælge så kraftigt ud af det britiske pund, at det tvang daværende premierminister John Major til at trække Storbritannien ud af det europæiske fastkurssamarbejde.

Den onsdag i september 1992 blev pundet kraftigt svækket, og dagen er siden kendt som Sorte Onsdag.

Soros, derimod, tjente over én milliard dollar og blev kendt som "manden der knækkede Bank of England."

I The Guardian skriver George Soros tirsdag, at han forventer, at pundet vil gå fra at have en værdi på 1,46 amerikanske dollar i dag til at falde til under 1,15 amerikanske dollar.

- Jeg forventer, at denne devaluering vil være større og mere ødelæggende end de 15 procent, der skete i september 1992, hvor jeg var heldig nok til at tjene en betydelig sum, lyder det fra Soros.

Et brexit vil ifølge ham ikke føre til en rentesænkning fra Bank of England, og der vil være meget få pengepolitiske redskaber at gøre med for at modvirke en recession og et fald i boligpriserne.

- Et brexit vil gøre nogle folk meget rige, men langt de fleste vælgere betydeligt fattigere, siger Soros.

Han har ifølge Forbes Magazine en personlig formue på 24,9 milliarder dollar, hvilket gør ham til verdens 23. rigeste person.

De seneste mange år har Soros dog brugt en stor del af sine penge og viden til at hjælpe fattige i mindre velstillede dele af verden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.