Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Finanseksperter: Risiko for handelskrig er mangedoblet

Gary Cohns opsigelse som Trumps toprådgiver varsler ilde for tilhængere af frihandel, siger aktiestrateg.

New York. Risikoen for, at USA's præsident, Donald Trump, sætter gang i en global handelskrig er mangedoblet.

Det siger aktører på finansmarkederne, efter at Trumps økonomiske toprådgiver, Gary Cohn, tirsdag aften indgav sin opsigelse.

- Hans tilbagetræden øger risikoen tifoldigt for, at præsident Trump vil indføre vidtrækkende handelstariffer, siger Stephen Innes fra finanshuset Oanda til AFP.

Han underbygger sin vurdering med, at Cohn ifølge flere medierapporter udelukkende blev i sit job for at overbevise præsidenten om, at hans handelspolitik var på den forkerte kurs.

Nyheden om Cohns farvel til Det Hvide Hus gik ikke ubemærket hen på finansmarkederne. Dollaren faldt, og det samme gjorde kurserne, da de asiatiske aktiemarkeder slog dørene op onsdag.

Siden har kurserne i Japan og det øvrige Asien rettet sig en smule.

Men Stephen Wood, chefstrateg hos Russell Investments i New York, tror, at Cohns afsked vil sprede nervøsitet blandt investorer.

- Han var fortaler for frihandelspolitik, så der vil være forventninger om, at protektionistiske stemmer vil blive mere dominerende, siger han til AFP om situationen i Det Hvide Hus, når Cohn er fortid.

Donald Trump rystede i sidste uger finansmarkederne med en melding om, at han vil lægge told på stål og aluminium, som importeres til USA.

Forslaget er blevet fordømt af udenlandske regeringer, EU, Den Internationale Valutafond (IMF), amerikanske politikere og erhvervsfolk og økonomer.

Men Trump er efter alt at dømme indstillet på at ignorere advarslerne.

Da den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, mandag sluttede sig til koret af kritikere og opfordrede Det Hvide Hus til "ikke at gå videre med denne plan", lød det fra Trump:

- Nej, vi trækker os ikke.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.