Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fillon-sag bekymrer franske konservative

Mens Le Canard enchaîné afslører nye detaljer om Francois Fillons angivelige misbrug af offentlige midler, begynder de franske konservative diskret at overveje en plan B.

Der spekuleres blandt franske republikanere i, hvad man skal gøre, hvis sagen om præsidentkandidat Francois Fillons aflønning af sin hustru, Penelope (th.), med skatteyderpenge i et job, som ikke havde noget indhold, udvikler sig. Foto: Christian Hartmann / Reuters
Der spekuleres blandt franske republikanere i, hvad man skal gøre, hvis sagen om præsidentkandidat Francois Fillons aflønning af sin hustru, Penelope (th.), med skatteyderpenge i et job, som ikke havde noget indhold, udvikler sig. Foto: Christian Hartmann / Reuters

Udadtil lyder der udelukkende indigneret forsvarstale for François Fillon. Men bag kulisserne er flere medlemmer af det borgerlige parti Les Républicains nu så bekymrede over svindelbeskyldningerne mod deres præsidentkandidat, at de er begyndt at tænke i alternativer. I hvert fald hvis man skal tro flere franske og internationale medier.

»Sådan som tingene udvikler sig, kan vi blive nødt til sætte gang i en plan-B,« siger et anonymt konservativt parlamentsmedlem til Reuters. Avisen Le Figaro, der står Les Républicains nær, kan rapportere om lignende overvejelser.

For blot otte dage siden virkede Fillons sejr ved forårets præsidentvalg ellers så godt som uundgåelig. Ifølge samtlige meningsmålinger ville han slå Front National-kandidaten Marine Le Pen klart i anden runde efter at have udraderet den splittede venstrefløj i første.

Men selvsikkerheden blev med ét slag forvandlet til nervøsitet, da Le Canard enchaîné onsdag i sidste uge kom på gaden. Det satiriske ugemagasin kunne fortælle, at Fillons kone gennem en årrække havde været ansat som assistent for sin mand med en klækkelig løn betalt af de franske skatteydere. Det er ikke ulovligt men tværtimod almindeligt, at medlemmer af Nationalforsamlingen hyrer familiemedlemmer som hjælp. Men de skal bestille noget for pengene, og det gjorde Penelope Fillon ifølge afsløringerne ikke.

Undersøges for svindel

Anklagemyndigheden indledte øjeblikkelig en undersøgelse af Fillon-ægteparret for svindel med offentlige midler, og siden har hver dag knap haft nok i sin plage for den konservative kandidat. Mandag blev han og konen afhørt af politiet. Tirsdag gennemførte de samme efterforskere en ransagning i Nationalforsamlingen. Og onsdag kunne Le Canard enchaîné bringe nye afsløringer, der bl.a. inddrager to af Fillons børn i det angiveligt ulovlige familiære beskæftigelsesprojekt.

Fillon har bebudet, at han trækker sig som kandidat, hvis der bliver rejst sigtelse mod ham. Men selv hvis han klarer frisag i juridisk forstand, vil sagen være en politisk belastning. Hele 76 pct. af franskmændene tvivler på Fillons forklaringer om, at han intet har gjort forkert, men derimod er offer for et komplot. Og en meningsmåling offentliggjort onsdag dømmer ham for første gang ude af præsidentvalgets anden runde.

Det eneste lyspunkt for den konservative kandidat er, at hans hovedmodstander, Marine Le Pen, foreløbig holder lav profil. Det skyldes, mener iagttagere, at hun selv er indblandet i en lignende sag. Front National-lederen har ifølge antisvindel-enheden OLAF misbrugt EU-midler til at aflønne en assistent, der intet havde at gøre med hendes opgaver som europaparlamentariker. Le Pen nægter at betale de ca. 300.000 euro tilbage og står nu til at blive trukket i sit vederlag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.