Filippinerne giver USA den kolde skulder og ser mod Kina

Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, vil føre en ny og mere uafhængig udenrigspolitik. Det er godt nyt for Kina og en mavepuster til den tætte alliance, der historisk har eksisteret mellem regeringerne i Washington og Manila. Næste uge besøger Duterte Kina.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fra Japan via Sydkorea og til ørige Filippinerne. Ser man på et kort, er det ikke svært at få øje på, hvorfor Kina føler sig hegnet inde af det amerikanske net af forsvarsaftaler, der danner fundamentet for USAs militære tilstedeværelse i Asien. Skiftende regeringer har holdt alliancerne ved lige – og udvidet dem.

Til Kinas store frustration har Sydkorea besluttet at opstille et højteknologisk amerikansk missilsystem, mens Japan med en juridisk finte har gjort det muligt at omgå landets pacifistiske forfatning og komme USA til undsætning, hvis situationen kræver det.

Og så er der Filippinerne.

Indtil for få måneder siden USAs langvarige og trofaste allierede i Sydøstasien. Det var før Rodrigo Duterte kom til magten i Manila og kaldte USAs præsident for en horeunge, der kunne gå ad helvede til. Den amerikanske ambassadør fik samme behandling. En irriterende, homoseksuel horeunge, lød den meget lidt diplomatiske beskrivelse af USAs udsendte.

Rodrigo Duterte har på 100 dage i præsidentpaladset markeret sig som ualmindelig kontroversiel og kompromisløs.

I Filippinerne er det kommet til udtryk i form af en uset brutal klapjagt på kriminelle. Kampagnen mod narkokriminalitet og korruption har i snit kostet 36 personer livet om dagen. Narkobaroner, pushere og uskyldige, der kom i vejen for kugleregnen, er alle blandt ofrene.

De brutale metoder har vakt forargelse og kritik fra USA, EU, FN og et væld af menneskerettighedsorganisationer. Men Duterte bøjer ikke af. Tværtimod giver han sine kritikere klar besked. De skal blande sig uden om, lyder budskabet.

Et lys er tændt på det sted, hvor en formodet narkohandler er blevet skudt og dræbt. Siden præsident Duterte begyndte sin kampagne mod narkotika i juni i år, er flere end 3.800 narkohandlere blevet dræbt af politiet og selvtægtsgrupper.
Et lys er tændt på det sted, hvor en formodet narkohandler er blevet skudt og dræbt. Siden præsident Duterte begyndte sin kampagne mod narkotika i juni i år, er flere end 3.800 narkohandlere blevet dræbt af politiet og selvtægtsgrupper.

Og det gælder også USA. For som Duterte forleden forklarede, så findes der et oplagt alternativ til den amerikanske alliance.

»Så længe jeg er her, skal I ikke behandle os som en dørmåtte, for I vil fortryde det. Jeg vil ikke tale med jer. Jeg kan altid tage til Kina,« udtalte han henvendt til den politiske ledelse i Washington.

I Beijing må præsident Xi Jinping og resten af toppen i Kommunistpartiet have svært ved at få armene ned.

USS Bonehome er et af de skibe, der netop har deltaget i det, der kan blive den sidste fælles flådeøvelse mellem USA og Filippinerne. Øvelsen blev forøvrigt afbrudt før tid.
USS Bonehome er et af de skibe, der netop har deltaget i det, der kan blive den sidste fælles flådeøvelse mellem USA og Filippinerne. Øvelsen blev forøvrigt afbrudt før tid.

Kina siger det ikke højt, men snakker man med militær- og sikkerhedseksperter er de fleste enige. Fra kinesisk side er målet at skubbe USAs flåde væk fra de nære farvande. Væk fra Taiwan, forbi den såkaldte første økæde og ud i Stillehavet.

For Kina er det en strategisk målsætning, der vil styrke landets militære position og samtidig sikre vigtige handels- og forsyningsruter ad søvejen. Den kinesiske flåde og kystvagt er derfor blevet styrket i et tempo, hvor ingen af nabolandene kan følge med.

Kinas militære dominans kombineret med omfattende territoriale krav er en kilde til stor bekymring i regionen. Situationen har især været anspændt i Det Sydkinesiske Hav.

Den tidligere danske udenrigsminister, Uffe Elleman-Jensen, beskrev i juli i en kommentar i Berlingske farvandet som det farligste sted i verden. Farligere end Damaskus, Baghdad og Sydsudan. Både på grund af risikoen for en væbnet konflikt mellem USA og Kina, og fordi de territoriale stridigheder i sommer blev en lakmusprøve for, om Kina respekterer det internationale lovbaserede retssystem.

Det gjorde Kina ikke. Tværtimod valgte den kinesiske regering at ignorere afgørelsen, da en international domstol i Haag slog fast, at Kina ikke har ret til at gøre krav på størstedelen af Det Sydkinesiske Hav.

Som medunderskriver af FNs Havretskonvention er Kina på papiret bundet til at håndhæve kendelsen.

Sagen blev bragt til domstolen af netop Filippinerne. Den tidligere regering i Manila følte sig presset og fik nok, da kinesiske fartøjer overtog kontrollen med Scarborough Shoal, der er en gruppe rev omkring 200 kilometer fra de filippinske hovedøer.

Siden har Kina udført adskillige landindvindinger på andre småøer og rev for at gøre plads til bl.a. landingsbaner og havnefaciliteter.

USAs officielle linje er ikke at vælge side i de territoriale disputser, men den amerikanske regering var utvivlsom tilfreds med afgørelsen fra den internationale domstol i Haag.

Ud over at beskytte sine allieredes interesser lægger USA stor vægt på at opretholde fri transport på verdenshavene. Og Det Sydkinesiske Hav rummer en af verdens vigtigste skibsruter mellem Asien og omverdenen.

For at markere den pointe sejler amerikanske flådefartøjer med jævne mellemrum ind i området.

Men den slags patruljer bliver fremover ikke med filippinsk deltagelse, har Rodrigo Duterte slået fast.

Han har også besluttet at sætte en stopper for de årlige militærøvelser med USA, der ellers har fundet sted de sidste 28 år. Samtidig skal de amerikanske specialstyrker, der befinder sig i landet, sendes hjem.

Filippinernes præsident Rodrigo Duterte besøger et nybygget patruljeskib i anledning af årsdagen for oprettelsen af landets kystvagt. Historisk set har den filippinske og den amerikanske flåde haft et særdeles tæt samarbejde, men hvor Dutertes forgængere har følt sig truet af Kina, ser han nye samarbejdsmuligheder med Beijing.
Filippinernes præsident Rodrigo Duterte besøger et nybygget patruljeskib i anledning af årsdagen for oprettelsen af landets kystvagt. Historisk set har den filippinske og den amerikanske flåde haft et særdeles tæt samarbejde, men hvor Dutertes forgængere har følt sig truet af Kina, ser han nye samarbejdsmuligheder med Beijing.

Den nye filippinske regering beskylder USA for ikke at have udstyret landets forsvar godt nok. I stedet overvejer regeringen nu at købe våben fra Rusland eller Kina. I det hele taget har USA svigtet Filippinerne, lød det sidste uge fra den filippinske udenrigsminister.

»USA har holdt fast i usynlige kæder, der har trukket os i retning af afhængighed og underkastelse som små brune brødre ude af stand til ægte uafhængighed og frihed,« lød det i en udtalelse lagt på ministeriets hjemmeside.

Citatet siger en hel del om Duterte og hans regerings syn på forholdet til USA. Et forhold præget af historiske omstændigheder, der kan føres tilbage til starten af sidste århundrede, hvor Filippinerne var en amerikansk koloni.

Først efter Anden Verdenskrig blev det til filippinsk uafhængighed og et mere ligeværdigt forhold mellem de to lande. I 1951 indgik Manila og Washington en forsvarsalliance, der siden har været grundlaget for det tætte militære samarbejde.

Præsident Duterte har sagt, at han ikke har i sinde at rive alliancen over, men både i ord og handling har han skubbet sin gamle alliancepartner fra sig.

I stedet tyder alt på, at han i modsætning til sin forgænger er villig til at komme Kina i møde. Eller om ikke andet se, hvilken af de to stormagter, der har mest at tilbyde.

Siden den internationale domstol tilbage i juli dømte i Filippinernes favør, har Rodrigo Duterte holdt alle muligheder åbne. Han afviser ikke at forhandle direkte med Kina om en løsning, hvilket fra starten har været Kinas ønske.

Universitetsstuderende i Manila har lavet haloween-masker af Rodrigo Duterte og knytter næven ligesom præsidenten.
Universitetsstuderende i Manila har lavet haloween-masker af Rodrigo Duterte og knytter næven ligesom præsidenten.

Næste uge står Duterte i spidsen for en stor erhvervsdelegation, når han for første gang som præsident besøger Kina. Han forventer at sikre kinesiske milliardinvesteringer i filippinsk infrastruktur. Til gengæld vil tidligere tiders ultimatum om kinesisk tilbagetrækning fra de konfliktfyldte farvande ikke være på agendaen.

»Jeg tager til Kina. Vi er okay med dem. Lad os ikke dvæle ved Scarborough-problemet lige nu. Vi kan ikke løse det, selv hvis vi bliver vrede. Jeg formoder, at de virkelig vil hjælpe os,« udtalte Duterte tidligere på ugen til avisen The Philippine Star.

Kinas ambassadør i Manila, Zhao Jianhua, har på malerisk vis sat ord på, hvordan forsoningen mellem de to lande ser ud fra hans stol:

»Skyerne fordamper. Solen stiger over horisonten og vil skinne smukt på det nye kapitel af vores bilaterale forbindelser.«

Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Business
  • Politiko
  • Nationalt
  • Globalt
  • Debat
  • Kultur
  • Livsstil
  • AOK
  • Shop
  • E-avis