Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Festival skaber vrede i Paris: »Rosa Parks ville vende sig i sin grav«

En festival for sort feminisme skal forbydes, fordi den opfordrer til diskrimination, mener Paris’ borgmester.

Paris' borgemester, Anne Hidalgo, vil forbyde Nyansapo Festivalen, der er den første af sin slags, og som planmæssigt skal løbe af stablen i Paris 28.-30. juli. Festialen er nemlig dybt diskriminerende, mener Hidalgo.
Paris' borgemester, Anne Hidalgo, vil forbyde Nyansapo Festivalen, der er den første af sin slags, og som planmæssigt skal løbe af stablen i Paris 28.-30. juli. Festialen er nemlig dybt diskriminerende, mener Hidalgo.

Byernes by er hårdt prøvet i disse tider. Udsat for flere af de seneste års mest grufulde og blodige terrorangreb kunne pariserne nok trænge til lidt fred og fordragelighed.

Man skulle da heller ikke tro, at en festival om feminisme blandt sorte mennesker, der forøvrigt ønsker at bekæmpe racisme, kunne skabe synderlig splid i byen.

Men Nyansapo Festival, der er den første af sin slags, og som planmæssigt skal løbe af stablen i Paris 28.-30. juli, har fået kritikere på barrikaderne i en sådan grad, at den socialistiske borgmester, Anne Hidalgo, nu vil forbyde den.

Er det da de ydre dele af højrefløjen, der har set sig sure på festivalen? Nej, det er i høj grad organisationer og foreninger, der netop arbejder for at forebygge og modarbejde racisme, der råber vagt i gevær.

»Rosa Parks ville vende sig i sin grav,« udtaler International League against Racism and Antisemitism (Det internationale forbund mod racisme og antisemitisme, red.) ifølge The Guardian med henvisning til den sorte amerikanske borgerretsforkæmper, der blev et ikon over hele verden, efter at hun nægtede at rejse sig fra sit sæde forrest i bussen, der ellers var reserveret for hvide.

Foreningen SOS Racisme kalder festivalen for en »vederstyggelighed«, der vælter sig i etnisk adskillelse, skriver BBC.

På festivalens hjemmeside kan man nemlig læse, hvordan den vil være opdelt i forskellige områder, hvoraf det største, hvor cirka 80 procent af aktiviteterne vil finde sted, kun er for sorte kvinder. Derudover er der et område, hvor sorte af »alle køn« kan deltage, samt et område, hvor alle racer og køn er velkomne.

Arrangørerne hævder, at de er ofre for en misinformationskampagne og »fake news, der er orkestreret af det fæleste ydre højre,« skriver Guardian.

»Vi bedrøves over at se at visse antirasistiske foreninger lader sig manipulere på denne måde,« står der på kulturcentret La Générales hjemmeside. Det er i La Générale, at store dele festivalen efter planen skal afholdes.

Men man står altså ved den køns- og racemæssige opdeling til de forskellige arrangementer.

Borgmester Anne Hidalgos udmelding om at forbyde festivalen kommer efter at lokalpolitikere i det nationalkonservative parti Front National har bedt hende redegøre for, hvordan Paris kan afholde et arrangement »der er så åbenlyst racistisk« og imod republikkens kongstanker.

Foruden at ville forbyde festivalen forbeholder Hidalgo sig retten til at hive arrangørerne i retten for diskrimination.

Karl Kühlmann Selliken er souschef på Berlingskes udlandsredaktion

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.