Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Feministiske akademikere: Vær varsom med at citere hvide mænd

Man bør nøje overveje, hvor megen forskning udført af heteroseksuelle hvide mænd, man kildehenviser til i forskning. Det skriver to amerikanske geografer i en artikel udgivet i et akademisk tidsskrift dedikeret til feministisk geografi.

I den akademiske verden er citater vigtige. Hvor hyppigt en forskningsartikel bliver citeret i andre akademiske udgivelser er i høj grad målestokken for, i hvor stor udstrækning dens indhold bliver spredt og anvendt i og udenfor universitetsverdenen.

Det akademiske ideal har traditionelt været at fokusere på forskningens kvalitet og konklusioner frem for afsenderen. Men det ønsker de to amerikanske geografer Carrie Mott og Daniel Cockayne fra henholdsvis Rutgers University og Waterloo University imidlertid at revidere.

I artiklen »Citering er vigtigt: Mobilisering af citatpolitik til en 'samvittighedsfuld engagements-praksis'«, der er publiceret i juniudgaven af det fagfællebedømte akademiske tidsskrift dedikeret til feministiske geografi, Gender, Place and Culture (køn, sted og kultur, red.), slår de til lyd for, at geografer i langt højere grad bør overveje forskerkollegers hudfarve, køn og seksualitet, inden de kildehenviser til deres udgivelser.

I artiklen beskriver de citering som en “problematisk teknologi, der bidrager til reproduktionen af geografisk tænkning og forsknings hvide heteromaskulinitet”, om end de dog anerkender, at citering brugt med omtanke også kan være en »feministisk og antiracistisk modstandsteknologi«..

For at gøre op med geografiforskningens hvide heteromaskulinitet anbefaler forskerne, at man nøje gennemgår navnene i ens kildehenvisninger:

»Vi opfordrer forfattere til nøje at gennemlæse og tælle citaterne i deres noteapparat, før de indsender artikler, for på den måde at gøre sig selv bevidste om, hvis arbejde der bliver reproduceret. Overvej, hvor mange kvinder, farvede, forskere tidligt i deres karriere, bachelorstuderende og ikke-akademikere, der bliver citeret,« skriver de.

Forfatterne skriver dog også, at problemer med citeringer kan synes begrænsede sammenlignet med andre problemer, der hærger geografmiljøet, eksempelvis »mikroagressioner på arbejdspladsen, den overvældende giftighed af hvid heteromaskulinisme, racistiske, sexistiske og homofobiske ansættelsespraksisser, den ulige distribution af akademisk arbejde og den fortsatte maskulinisme inden for geografiske metoder«.

I et interview med netavisen Campus Reform afviser en af studiets forfattere, at en legitim forklaring på mange citater fra hvide mænd i geografiforskning kan være, at et flertal af geografer er hvide mænd.

»Vores pointe er, at vigtig forskning udført af traditionelt marginaliserede forskere […] ofte bliver ignoreret af mainstream og meget etablerede forskere, hvilket, inden for i hvert fald geografi, betyder mandlige, hvide marxister.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.