Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fem personer dræbt efter voldsomt angreb mod hotel i Kabul

Folk flygtede fra Intercontinental Hotel i Afghanistans hovedstad, da angribere trængte ind i hotellet.

Gæster flygtede ud over altanerne fra det brændende hotel.
Gæster flygtede ud over altanerne fra det brændende hotel.

Kabul. Op mod fire bevæbnede mænd har lørdag aften angrebet Intercontinental Hotel i den afghanske hovedstad, Kabul.

Fem personer meldes dræbt i angrebet, oplyser den afghanske sikkerhedstjeneste. Otte er desuden såret.

Gerningsmændene var angiveligt bevæbnet med både skydevåben og håndgranater, da de stormede hotellet. De var rundt på flere etager i bygningen, mens de skød mod gæster, oplyser en sikkerhedskilde.

En borger fra Kabul siger, at han har snakket i telefon med en af de gæster, der var til stede, da angrebet ramte.

- De blev angrebet, mens de var ved at spise aftensmad. De (gerningsmændene, red.) brød ind i værelser, tog folk som gidsler og åbnede ild mod dem, lyder det fra Kabul-borgeren Abdul Sattar.

Tidligt søndag morgen er situationen omkring hotellet i hovedstaden fortsat ikke helt afklaret.

Over ti timer efter angrebet er politiaktionen således stadig i gang.

Sikkerhedsstyrker forsøger at sikre hotellet, og en gerningsmand er muligvis stadig på fri fod, skriver nyhedsbureauet Reuters.

100 gidsler er angiveligt blevet løsladt i løbet af natten.

En talsmand fra indenrigsministeriet siger, at det er vanskeligt at få overblik over, hvor mange der var på hotellet. Men det er angiveligt lykkedes de fleste af dem, der var inde i bygningen, at komme ud.

Intercontinental Hotel bruges som overnatningssted og mødested for Kabuls elite og mange udenlandske gæster.

Ingen har umiddelbart taget skylden for angrebet. En talsmand for Taliban vil over for nyhedsbureauet dpa hverken bekræfte eller modsige, at det er de afghanske oprørere, der står bag.

Hotellets manager, som lykkedes med at slippe uskadt ud, fortæller Reuters, at angriberne nåede ind i hotellet gennem et køkken.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.