Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fem fremmedlegionærer dræbt i lavine i de franske alper

Fem soldater fra fremmedlegionen er blevet dræbt i en lavine under en øvelse i Alperne. Seks andre er såret.

Grenoble: Fem soldater fra den franske fremmedlegion har mandag mistet livet i en lavine i de franske alper ikke langt fra grænsen til Italien.

Seks andre er såret, hvoraf én er i intensiv behandling på et hospital efter at have været nedkølet.

Det oplyser fransk politi til AFP.

Lavinen ramte, mens omkring 50 soldater fra fremmedlegionen, der er en militær enhed i den franske hær, trænede på ski i området nær skisportsstedet Valfréjus.

Tidligere mandag forlød det ifølge flere internationale medier, at fem franske soldater er omkommet, men ifølge AFP er ofrenes nationaliteter fortsat ukendte.

Fremmedlegionen tiltrækker rekrutter fra både Frankrig og resten af verden.

Ifølge BBC blev hunde og helikoptere straks sat ind for at lede efter de savnede soldater.

I sidste uge blev to franske skoleelever og en ukrainsk turist dræbt af en lavine i skiområdet Les Deux Alpes sydøst for Grenoble.

En lærer er nu under efterforskning for uagtsomt manddrab, fordi han tog en gruppe af elever med ud på en piste, der var lukket, lige før lavinen ramte.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.