Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fem er dræbt i bombeangreb mod politistation i Colombia

Fem betjente er dræbt og 41 andre såret i en eksplosion i Colombia. Narkogangstere mistænkes for at stå bag.

Colombias præsident, Juan Manuel Santos, besøgte lørdag det hospital i Barranquilla, hvor betjente såret i bombeangreb er indlagt. Scanpix/Jose Torres
Colombias præsident, Juan Manuel Santos, besøgte lørdag det hospital i Barranquilla, hvor betjente såret i bombeangreb er indlagt. Scanpix/Jose Torres

Bogotá. Mindst fem politibetjente er dræbt, og 41 andre er såret, i et bombeangreb lørdag mod en politistation i Colombia.

Myndighederne mistænker narkogangstere for at stå bag angrebet, der fandt sted i havnebyen Barranquilla i den nordlige del af landet tæt på grænsen til Ecuador.

Få timer før angrebet mod politistationen var en bombe eksploderet ved en grænsepost i nabolandet.

Tilsyneladende er der ingen sammenhæng mellem de to hændelser.

Ifølge politichefen i Barranquilla, Mariano Botero, detonerede bomben, da betjentene på stationen var samlet til morgenbriefing.

En kilde oplyser, at 49 politifolk var til stede. Fem betjente mellem 24 og 31 år blev dræbt, mens 41 andre betjente blev såret i eksplosionen.

Politiet har anholdt en 31-årig mand, som mistænkes for at have udført angrebet.

- Vi vil sigte ham for fem tilfælde af drab, forsøg på drab, terrorisme og for brug af sprængstoffer, siger statsadvokat Nestor Martinez på et pressemøde.

Borgmesteren i Barranquilla, Alejandro Char, er overbevist om, at narkogangstere er skyld i blodbadet.

- Jeg tvivler ikke det mindste på, at det her er gengældelse for en politiaktion mod narkosmuglere, siger han.

Præsident Juan Manuel Santos fordømmer på Twitter det "kujonagtige angreb" og lover, at de ansvarlige nok skal blive fundet.

Santos besøgte lørdag det hospital i Barranquilla, hvor flere af de sårede betjente er indlagt.

Også præsidentkandidaten for den tidligere guerillagruppe Farc, som efter en fredsaftale i 2016 har lagt våbnene og nu er et venstreorienteret parti, tager på det kraftigste afstand fra angrebet.

- Al vores solidaritet går til de dræbte betjentes familier, skriver Rodrigo "Timochenko" Londoño i et tweet.

Colombia er verdens største producent af kokain, og kriminelle bander har oversvømmet samtlige af landets større byer med narko.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.