Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Farlig snestorm kan lamme store dele af USAs østkyst

Omkring 75 millioner mennesker i USA kan blive berørt af ekstrem snestorm.

En potentielt farlig snestorm truer med at lægge store dele af USAs østkyst brak.
En potentielt farlig snestorm truer med at lægge store dele af USAs østkyst brak.

Washington: En tiltagende og potentielt "ekstrem farlig" snestorm lammede fredag dele af de amerikanske delstater Arkansas, Tennessee og Kentucky med sne, slud og isnende regn og havde retning mod østkysten, hvor millioner frygter snefald på op til 76 centimeter.

Meteorologer har advaret om, at snestormen muligvis kan lamme det nordøstlige USA, hvor over 60 centimeter sne ventes at falde i blandt andet de centrale dele af Baltimore og Washington.

Meteorologen Daniel Petersen advarer om, at vestlige forstæder kan få endnu mere sne. Advarsler om snestorm lørdag er også udsendt i New York City og på dele af Long Island samt i New Jersey.

Uvejret, der ventes at gå hen over mindst 15 delstater, betyder, at tusindvis af flyafgange aflyses, at skoler lukkes, og at mange hamstrer fødevarer og basale fornødenheder.

- Jeg har boet i Washington DC næsten hele mit liv, og jeg tror ikke, at jeg har set noget lignende. Det er en ekstrem stor storm, siger Muriel Browser, Washingtons borgmester, som har givet ordre til katastrofeberedskab, og som beordrede alle skoler lukket fredag.

Mindst fem delstater - North Carolina, Virginia, Maryland, Tennessee og Pennsylvania - har erklæret undtagelsestilstand.

Snestormen kommer på et tidspunkt, hvor trafikken i Washington allerede er delvist lammet af sne.

Det i en grad så selv præsident Barack Obamas bilkonvoj onsdag aften måtte snirkle sig gennem de tilisede gader, så det ifølge nyhedsbureauet AFP tog præsidenten og hans følge mere end en time at køre fra Andrews Air Force Base til Det Hvide Hus efter et præsidentbesøg i Detroit.

Ifølge CNN bor der omkring 75 millioner mennesker i det område, som vil blive ramt af stormen.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.