Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Farage kalder til frontalangreb på EU-tilhængerne

Britiske EU-modstandere er blevet presset i defensiven med økonomiske argumenter, men det er på høje tid at gå til modangreb, siger UKIP-lederen Nigel Farage. Han vil fokusere på immigration og opildne tilhængere til at stemme.

Britiske EU-modstandere er blevet presset i defensiven med økonomiske argumenter, men det er på høje tid at gå til modangreb, siger UKIP-lederen Nigel Farage. Han vil fokusere på immigration og opildne tilhængere til at stemme.
Britiske EU-modstandere er blevet presset i defensiven med økonomiske argumenter, men det er på høje tid at gå til modangreb, siger UKIP-lederen Nigel Farage. Han vil fokusere på immigration og opildne tilhængere til at stemme.

Nigel Farage har bygget hele sin politiske karriere op på at holde fast i simple budskaber som svar på komplekse problemer. Så der er måske ikke noget at sige til, at UKIP-lederen erklærer, at han er ved at være godt træt af den britiske EU-debat. Senest er det den amerikanske præsident, Barack Obamas, tale under sit nylige besøg og rapporter fra det britiske finansministerium samt fra OECD, der har tvunget nej-siden ud i løst formulerede forsvar for, at briternes økonomi vil blomstre uden for EU trods en lang række af britiske og internationale eksperters forudsigelser om det modsatte.

Man får ikke briterne til at stemme for at forlade EU ved at gå i defensiven over for advarsler om økonomisk ustabilitet, lød det fra manden, der mere end nogen anden i årevis har viet sin politiske karriere til netop dette valg.

»Vi er nødt til at komme over på den anden banehalvdel. Vi må angribe fjendens mål, og hvor fjenden er absolut svagest er i spørgsmålet om åben-dør migration – hvordan det har påvirket almindelige briter og sat deres liv under pres det seneste tiår, og truslen det udgør med den nye trussel om terror og ekstremisme, som vi står over for i Vesten,« sagde Farage i sin tale fredag ved et UKIP-møde i London og henviste til både den massive indvandring af EU-arbejdskraft og risikoen for en strøm af asylsøgere.

»Vi må fortælle vælgerne, at denne afstemning handler om at genvinde kontrollen over vores liv, vores suverænitet og vore grænser.«

»Vi må fortælle vælgerne, at denne afstemning handler om at genvinde kontrollen over vores liv, vores suverænitet og vore grænser,« lød det i fredags i en tale fra EU-modstander og UKIPs leder, Nigel Farrage. Foto: Andy Rain/EPA
»Vi må fortælle vælgerne, at denne afstemning handler om at genvinde kontrollen over vores liv, vores suverænitet og vore grænser,« lød det i fredags i en tale fra EU-modstander og UKIPs leder, Nigel Farrage. Foto: Andy Rain/EPA

En betragtelig del af briterne har aldrig skænket EU mange tanker. Briter under 40 år er blevet født ind i EU-medlemskabet. For godt en tredjedel af de potentielle vælgere ved EU-folkeafstemningen 23. juni har EU-medlemskabet bare været et faktum. Ledende kampagnefolk fra begge sider har til Berlingske understreget, at det var dem, der skulle overtales.

De yngre vil blive, det ældre vil ud

Nu signalerer Farages tale, at der også er en anden afgørende fase for resultatet af folkeafstemningen. Man skal have sine overbeviste tilhængere til rent faktisk at tage hen og sætte deres kryds, og det kan betyde, at argumenter skal rettes mod udvalgte aldersgrupper.

Den politiske kommentator Philip Stephens skriver i Financial Times, at det er et »foruroligende paradoks« ved folkeafstemningen, at »dem, der vil blive hårdest ramt af et Brexit, også er de mindst tilbøjelige til at stemme«, og at det kan blive endnu mere udtalt efter en stramning af reglerne for vælgerregistrering.

Stephens henviser til det seneste britiske valg og den skotske folkeafstemning, hvor den procentvise andel af unge vælgere var langt lavere end andre grupper. Pensionister møder derimod traditionelt trofast op i stort tal, og med Stephens ord er de mere lydhøre over for »abstrakte koncepter for national suverænitet« og en længsel efter »tiden i Churchill-ånden, hvor Storbritannien stod alene«.

Peter Kellner, den tidligere leder af det britiske meningsmålingsinstitut YouGov, siger, at målinger viser, at tre ud af fire briter under 30 år ønsker at forblive i EU, mens to ud af tre over 60 år foretrækker Brexit.

»Ved den skotske folkeafstemning var valgdeltagelsen 85 procent, men jeg tror ikke på, at EU-afstemningen kommer i nærheden af det. Det er svært at spå om, men jeg tror, at valgdeltagelsen bliver mellem 50 og 70 procent, og jo højere den bliver, desto mere vil det hjælpe ja-siden,« siger Kellner.

Farage erkendte i sin tale, at han har haft svært ved at overbevise Brexit-kampagnerne om sit synspunkt om at fokusere skarpt på immigration.

»Vote Leave«-kampagnen er af den britiske valgkommission blevet udnævnt til EU-modstandernes officielle kampagne, der vil nyde godt af TV-tid og langt flest kampagnemidler. Det er stort set den eneste EU-modstand, som Farage ikke er indblandet i, og mens han dermed er skubbet ud på sidelinjen, er konservative sværvægtere som justitsminister Michael Gove og London-borgmester Boris Johnson helt i centrum. Det har til tider fået EU-debatten til at minde om et internt partiopgør om den økonomiske linje og politiske mærkesager i Det Konservative Parti.

Stærke følelser i spil

Men med valgdeltagelse i fokus kan UKIP få en hovedrolle, siger professor Simon Hix fra London School of Economics:

»Ja-siden gennemfører en »luftkampagne« og har næsten ingen repræsentanter på jorden. Labour vil ikke bruge penge og kræfter på det, og tre fjerdedele af de konservative partiaktivister er imod EU. UKIP har derimod partiapparatet på plads i hvert hjørne af landet, hvor de går fra dør til dør og får hjælp af konservative.«

I meningsmålingerne har ja-siden og nej-siden i ugevis ligget tæt side om side med lejlighedsvise udsving. Kellner tror fortsat, at »status quo« med fortsat EU-medlemskab er det mest sandsynlige, men advarer om, at resultatet er meget påvirkeligt, fordi så stærke følelser er i spil. Professor Hix siger, at politikernes økonomiske argumenter ikke står så stærkt som i briternes seneste folkeafstemning i 1975:

»Enhver historie om immigration på forsiderne fra nu og til valgdagen er en gave til nej-sigerne.«

Det er en bane, som Farage bedre end nogen anden forstår at spille på, og som han nu siger, at han for alvor vil spille på. Gove, Johnson og andre Underhus-politikere har holdt skansen mod ja-sidens dramatiske advarsler om store økonomiske konsekvenser ved et nej, men UKIP-lederen kan som få andre britiske politikere opildne sine tilhængere, og vælgerne ved, at det kommer fra hjertet.

En nylig meningsmåling fra YouGov viste, at flere adspurgte vælgere havde tillid til Farage i EU-spørgsmål end til premierminister David Cameron.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.