Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Farage erklærer totalkrig mod egen partifælle over adelstitel og lækkede mails

Den tidligere UKIP-leder ville slås til ridder for sin Brexit-indsats men blev latterliggjort af sin eneste partifælle i Underhuset. Nu kræver Farage, at Douglas Carswell bliver smidt ud af partiet så hurtigt som muligt.

Så gode venner var de - aldrig. Nigel Farage (tv) og Douglas Carswell (th) smilede omkap, da de i 2014 fandt sammen i UKIP. Reelt havde de ikke meget andet end EU-modstanden tilfælles, og nu har de to excentriske, personligheder i britiske politik kastet sig ud i en åben strid, der skubber UKIP-partiet helt i baggrunden. Arkivfoto: Reuters 
Så gode venner var de - aldrig. Nigel Farage (tv) og Douglas Carswell (th) smilede omkap, da de i 2014 fandt sammen i UKIP. Reelt havde de ikke meget andet end EU-modstanden tilfælles, og nu har de to excentriske, personligheder i britiske politik kastet sig ud i en åben strid, der skubber UKIP-partiet helt i baggrunden. Arkivfoto: Reuters 

UKIP har ét medlem af Underhuset. Det er Douglas Carswell, og den tidligere partileder Nigel Farage kræver nu, at Carswell går selv eller bliver smidt ud af partiet hurtigst muligt.

»Han har aktivt modarbejdet UKIP,« lyder det kompromisløse angreb på Carswell, der ved parlamentsvalget i 2015 blev valgt ind i Underhuset på et mandat, som han tidligere holdt for Det Konservative Parti.

I en kommentar i Daily Telegraph erklærer Farage politisk totalkrig mod Carswell og udfordrer ham så direkte, som det overhovedet er muligt. Farage anklager partifællen for at »have forsøgt at sabotere mit lederskab« og for, at Carswell lige siden han sprang fra de konservative til UKIP i 2014 har haft sin egen agenda som en trojansk hest, og at han har forsøgt at »skabe splittelse og strid i UKIP på enhver tænkelig måde.«

I en åbenlys planlagt offensiv mod Carswell har Telegraph fået lov at se mails, som Farage mener tydeligt viser, at Carswell modarbejdede et forsøg på at få slået Farage til ridder for sin politiske indsats, fordi partifællen »var opslugt af jalousi og et ønske om at skade mig«.

Avisen løfter også sløret for en detalje om, at Farage i samarbejde med et medlem af Overhuset - der bliver udpeget for livstid og ikke er på valg - i juli sidste år havde udtænkt en plan for at blive udpeget til Overhuset med titlen »lord«. Det blev angiveligt opgivet, da det ville kræve, at Farage opgav sit medlemskab af EU-parlamentet.

I stedet forsøgte UKIP-støtten i Overhuset, lord Pearson, at få Farage slået til ridder. Til det var der brug for Carswells lobbyarbejde hos en konservativ nøgleperson i Underhuset. Men i mailudvekslingen omkring nytår, og lige inden uddelingen af æresbevisninger, skrev Carswell til Pearson, at »han som lovet« havde prøvet, men at de måske burde gå efter en mindre æresbevisning i form af en orden til Farage »for tjenster til udformningen af overskrifter.«

Carswell har ifølge Telegraph erklæret, at de offentliggjorte mails »bekræfter, at jeg har gjort alt, hvad jeg kan for at sikre, at UKIP fik en fair andel af adelstitler og ordener.«

Én ting har de to excentriske, personligheder i britisk politik været helt enige om, siden en triumferende Farage for to år siden fremviste Carswell, som han havde »stjålet« fra de konservatives rækker. De er begge indædte modstandere af det britiske EU-medlemskab. Det har de begge været i en lang årrække, og det er de fortsat.

Men med Brexit-afstemningen som en realitet og EU-udmeldelsen forude er der ikke længere noget til at skygge og dække over den dybe modvilje og deres opblussende fjendskab over for hinanden.

I sin kommentar skriver Farage ikke om, at han ønskede et ridderslag eller flirtede med en plads i Overhuset. I stedet anklager han Carswell for at være sprunget fra de konservative til UKIP med det ene formål at ville skubbe Farage væk.

Den tidligere UKIP-leder har ikke meget til overs for, at Carswell præsterede det, som hverken Farage selv eller noget andet UKIP-medlem har formået: Først vandt Carswell i 2014 et suppleringsvalg i »Clacton«-valgkredsen - tæt på Harwich i det sydøstlige England - og derefter genvandt han valgkredsen ved det efterfølgende parlamentsvalg året efter.

»Helt ærligt, så havde han et lettere sted at vinde en nogen af os andre,« skriver Farage og kalder Clacton »UKIPs mest oplagte mandat i Storbritannien.«

Farage nævner ikke det faktum, at Carswell i 2010 i lige så overbevisende stil vandt i Clacton som kandidat for de konservative.

Det er også et faktum, at Carswell aldrig har set veltilpas ud i UKIP under Farages lederskab. I sin kommentar i Telegraph kredser Farage omkring en teori om, at Carswell var bekymret over, at ubehag ved UKIP ville få EU-skeptiske konservative til at afholde sig fra at støtte Brexit ved EU-folkeafstemningen, og at Carswell derfor ønskede at neutralisere Farage og ændre UKIPs skarpe linje over for immigration.

»Selvfølgelig tog de 180 grader fejl. Det var nøgleargumentet om immigration, der sikrede en valgdeltagelse på over 72 procent og en sejr for »leave«-siden,« skriver Farage.

»Hvis han ikke kunne lide mig eller vores politik omkring immigration, hvorfor i alverden sluttede han sig så overhovedet til partiet?«

Det er svært ikke at give Farage ret i, at han selv var en central ingrediens i EU-kampagnen for at få apolitiske og utilfredse Labour-vælgere til at bruge deres EU-skeptiske stemme og sikre flertallet for Brexit. Samtidig havde Carswell måske ikke forudset, at så mange fremtrædende konservative medlemmer af parlamentet ville springe ud på Brexit-siden, hvor de kunne tale til EU-kritiske konservative og overdøve eventuel støj på linjen fra Farage og UKIP.

Men i 2014 så alt anderledes ud i Storbritannien. Carswell kunne bedre kæmpe imod EU fra UKIP, mens Farage kunne bruge Carswells afhopning til at lægge yderligere pres på de konservative for at holde løftet om en EU-afstemning. Man kan også sige, at Farage måske ikke burde være så overrasket over Carswells positive holdning over for immigration og hans traditionelle, konservative værdier. Ingen af delene har Carswell lagt skjul på i sin hidtidige, politiske karriere, hvor han markerede sig som en fremtrædende konservativ ideologisk tænker.

Måske er svaret på den umage forbrødring og den efterfølgende uenighed det simple, at både Farage og Carswell så brændende ønskede sig Storbritanniens udmeldelse af EU, at de var villige til at skubbe alt andet til side. Efter det lykkedes, stritter de to mænds ønsker og ikke uanselige egoer i vidt forskellige retninger.

Nu er der åben krig. Nogle medier kalder det »borgerkrig« i UKIP men i det krigeriske billede, er det snarere to krigsherrer, der begge stræber efter at kunne bruge UKIP for deres eget formål.

Den ny-valgte UKIP-leder, Paul Nuttall, er der ikke rigtig nogen, der bekymrer sig om. Han tabte det nylige suppleringsvalg i Stoke-on-Trent, og med sin aviskommentar viser Farage, at han fortsat betragter UKIP som sit eget parti, hvor han har det store ord at skulle have sagt.

»Jeg kan ikke se nogen fremtid for UKIP, hvis han bliver her i partiet. Han bør gå nu,« skriver Farage.

Det er Carswell, han hentyder til. Nuttall er ikke i nærheden af at være den, som UKIPs fremtid er afhængig af.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.