Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Familie på seks meldes omkommet i Houston

En tv-station melder, at en bil med seks blev skyllet ned fra bro i et oversvømmet område i Texas.

Folk går ned ad en oversvømmet gade i forsøget på at evakuere så meget som muligt fra deres hjem.
Folk går ned ad en oversvømmet gade i forsøget på at evakuere så meget som muligt fra deres hjem.

En amerikansk tv-station rapporterer ifølge nyhedsbureauet AP, at seks medlemmer af en familie er druknet i Houston, efter at deres bil blev skyllet væk under oversvømmelserne i storbyen.

Tv-stationen Khou-TV citerer tre unavngivne pårørende til familien for oplysningerne.

Houstons politichef, Art Acevedo, siger til AP, at han ikke har nogle informationer om den omtalte familie. Han siger, at han er stærkt bekymret over spørgsmålet om, »hvor mange lig vi vil finde efter de ødelæggende oversvømmelser«.

Ifølge tv-rapporten omkom fire børn - den yngste en seksårig pige - sammen med deres bedsteforældre. Deres bil skred ud fra en bro over en flod.

Bilens chauffør var grandonkel til børnene. Han overlevede angiveligt, da han fik fat i et stykke træ, inden bilen sank. Han siger, at børnene forgæves forsøgte at komme ud af den synkende bils bagdøre.

Myndighederne i Houston siger, at de forbereder en evakuering af landets travleste skadestue på grund af oversvømmelserne. Hospitalets lagre af medicin og mad er i fare for at blive ødelagt.

En talsmand for Houstons krisecenter siger, at alle 350 patienter på Ben Taub Hospitalet vil blive evakueret - »forhåbentlig inden for det næste døgn«.

Omkring 5.500 mennesker i Houston er blevet indkvarteret i nødcentre på grund af uvejret. Det har skabt kaos og voldsomme oversvømmelser siden lørdag.

2.000 mennesker er blevet reddet fra vandmasserne, men mange venter stadig på hjælp. Flere af dem har søgt op på hustage i håb om at blive samlet op af redningsfolk.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.