Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FAKTA: Her er Donald Trumps plan for de første 100 dage

Donald Trump lagde inden valget en plan for sine første 100 dage som præsident for USA.

Washington D.C.. Efter tre dage som USA's præsident er Donald Trump allerede i gang med at lave om på flere af de beslutninger, som forgængeren Barack Obama traf i sin otte år lange regeringsperiode.

Kort tid efter sin indsættelse fredag udstedte Trump et præsidentielt dekret rettet mod "at minimere den økonomiske byrde" af sundhedsreformen Obamacare.

Og mandag har han udstedt flere dekreter, der blandt andet trækker USA ud af frihandelsaftalen TPP.

På sin hjemmeside har Donald Trump lagt en kontrakt med løfter til de amerikanske vælgere op. Den gælder for de første 100 dage af hans tid som præsident.

Her er en række af løfterne:

Politiske løfter:

* En begrænsning på hvor længe politikere kan sidde i Kongressen.

* Krav om, at hver gang der indføres ny lov eller regel, skal der fjernes to eksisterende.

* En ophævelse af alle "forfatningsstridige" dekreter udstedt af præsident Barack Obama.

Økonomisk løfter:

* Færre offentligt ansatte.

* Flere midler til ordenshåndhævelse og militære investeringer.

* En skattereform med skattelettelser for middelklassen og virksomheder. Skatten for sidstnævnte skal sænkes fra 35 procent til 15 procent.

* Indførelse af et skattefradrag for pasning af børn og ældre.

International handel:

* Genforhandling eller tilbagetrækning af handelsaftalen Nafta med Canada og Mexico samt handelsaftalen Trans-Pacific Partnership med blandt andet Japan, Australien, Mexico og Canada.

* Toldbarrierer, der har til formål at afskrække virksomheder fra at flytte arbejdspladser til andre lande.

Klima:

* Ophævelse af begrænsningerne på udvinding af olie, kul og naturgas.

* Annullering af betalinger på milliarder til FN-klimaprogrammer. I stedet skal pengene bruges på vand- og miljøinfrastruktur i USA.

Immigration:

* Deportation af mere end to millioner kriminelle, illegale immigranter. Såfremt deres oprindelsesland ikke vil have dem, skal der ikke udstedes visa til de lande.

* En suspendering af immigration fra regioner, der er "plaget af terror", og hvor der ikke kan udføres "sikre" baggrundstjek af personer.

* Alle personer, der skal ind i USA, skal igennem et "ekstremt baggrundstjek".

* En mur til Mexico. USA vil lægge ud for opførelsen, men Mexico skal senere betale.

Sundhed:

* En afskaffelse af den såkaldte Obamacare-sundhedsplan. I stedet skal der skabes øget konkurrence mellem private forsikringer.

Kilde: www.donaldjtrump.com

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.