Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FAKTA: Det handler den tyrkiske folkeafstemning om

Søndag var sidste dag, hvor tyrkere kunne stemme til den tyrkiske folkeafstemning på ambassaden i København.

Ja-tilhængere ved valgmøde søndag i den tyrkiske by Izmir. Søndag var sidste dag, hvor udenlandstyrkere kunne stemme til folkeafstemningen i Tyrkiet på ambassader. Reuters/Umit Bektas
Ja-tilhængere ved valgmøde søndag i den tyrkiske by Izmir. Søndag var sidste dag, hvor udenlandstyrkere kunne stemme til folkeafstemningen i Tyrkiet på ambassader. Reuters/Umit Bektas

Mere end 11.000 tyrkere har i Danmark afgivet deres stemme ved en tyrkisk folkeafstemning.

I selve Tyrkiet holdes der 16. april folkeafstemning om et forslag, som skal øge præsidentembedets beføjelser.

Ved folkeafstemningen tager de stilling til, om de vil ændre Tyrkiet fra en parlamentarisk til en præsidentiel republik.

Her er nogle af hovedpunkterne i de forfatningsændringer, der er til folkeafstemning:

  • Premierministerens rolle skrottes. I stedet får landet en præsident og to eller tre vicepræsidenter.
  • Præsidenten bliver både statsoverhoved, leder af regeringen og kan samtidig være leder af et politisk parti.
  • Han eller hun kan udpege og fyre ministre, udarbejde budgetter, vælge de fleste af de højtstående dommere og udstede dekreter.
  • Præsidenten får mandat til på egen hånd at indføre undtagelsestilstand og til at afsætte parlamentet.
  • Parlamentet mister sin ret til at granske ministre og nedsætte undersøgelseskommissioner mod dem.
  • Parlamentet kan indlede en rigsretssag eller undersøge præsidenten med et flertal af parlamentsmedlemmer. En egentlig rigsretssag vil kræve to tredjedeles flertal.
  • Antallet af parlamentsmedlemmer stiger fra 550 til 600.
  • Præsident- og parlamentsvalg afholdes samme dag hver femte år.
  • En person må højest have præsidentembedet i to perioder.
  • Den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, der tidligere var premierminister i 11 år, vil ved udløbet af sin indeværende periode i 2019 have siddet som præsident i fem år.
  • Erdogans tidligere regeringsperioder vil ikke tælle med efter den foreslåede omlægning af præsidentembedet, hvorfor Erdogan vil kunne regere til 2029.

Kilder: BBC, Al Jazeera og The Guardian.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.