Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Færre end hver tredje føler sig beskyttet af Trump-ordre

Præsidentens omstridte indrejseforbud får færre end hver tredje amerikaner til at føle sig mere sikker.

Færre end hver tredje amerikaner mener, at præsident Donald Trumps omstridte indrejseforbud beskytter USA mod terrorisme.

Det viser en undersøgelse fortaget for Reuters/Ipsos tirsdag.

Forbuddet, der gælder statsborgere fra syv lande med hovedsageligt muslimske befolkninger, blev ifølge Trump indført for at beskytte befolkningen mod terrorisme.

Men færre end hver tredje svarer altså i undersøgelsen, at de ikke føler sig "mere sikre" med indrejseforbuddet.

Målingen viser også, at omtrent halvdelen af befolkningen støtter indrejseforbuddet, der også gælder samtlige flygtninge i 120 dage.

Indrejseforbuddet er blevet kritiseret for at være målrettet muslimer. Donald Trump har dog vedholdende afvist kritikken og understreger, at "ekstreme sikkerhedsforanstaltninger" er nødvendige for at beskytte befolkningen.

- Dette handler ikke om religion. Dette handler om terrorisme og at beskytte vores land, sagde Donald Trump, da forbuddet blev implementeret.

I Reuters/Ipsos' måling svarer 31 procent, at forbuddet får dem til at føle sig "mere sikre". 26 procent svarer, at forbuddet får dem til at føle sig "mindre sikre".

En tredjedel svarer, at forbuddet ikke har gjort nogen forskel.

Trumps dekret forbyder statsborgere fra Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen i at rejse ind i USA.

Samtidig er der indført et indrejseforbud mod syriske flygtninge på ubestemt tid.

Flere republikanere har kritiseret forbuddet. Blandt andet fordi de mener, at forbuddet kan anspore til flere angreb mod USA.

- Dekretet sender et signal om, at USA vil have, at muslimer kommer til landet, lød det i en fælles meddelelse fra John McCain og Lindsay Graham, der er republikanske senatorer i henholdsvis Arizona og South Carolina.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.