Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Færre danskere bakker op om ulandsbistanden

Ny måling viser, at danskernes støtte til den høje udviklingsbistand er for nedadgående. Det skyldes bl.a. Venstre spareforslag, mener handels-og udviklingsministeren, men V afviser.

Danmark yder årligt godt 17 mia. kr. årligt i udviklingsbistand til en lang række lande, herunder Ghana, hvor handels- og udviklingsminister Mogens Jensen var på besøg i marts sidste år.
Danmark yder årligt godt 17 mia. kr. årligt i udviklingsbistand til en lang række lande, herunder Ghana, hvor handels- og udviklingsminister Mogens Jensen var på besøg i marts sidste år.

Vælgernes opbakning til Danmarks indsats i udviklingslandene er vigende.

Det viser en ny meningsmåling forud for det kommende folketingsvalg, hvor ulandsbistandens størrelse er et af stridspunkterne.

»Danskerne støtter fortsat op om udviklingsbistand, men den faldende tendens igennem de seneste fire år fortsætter,« konstaterer analyseinstituttet Wilke i opinionsundersøgelsen, der er bestilt af Udenrigsministeriet.

Opbakningen, der i dag ligger på 61 pct., er gennem de seneste fem år faldet med 15 procentpoint, og i forhold til den sidste måling er faldet i andelen af tilhængere af udviklingsbistanden »signifikant«, hedder det i den ny undersøgelse.

Samtidig fortsætter tendensen, hvor færre og færre danskere mener, at den godt 17 mia. kr. store udviklingsbistand gør en forskel, ligesom et stigende antal mener, at vi skal sikre velfærden herhjemme, før vi bruger penge på at hjælpe ulandene.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) hæfter sig dog ved, at der fortsat »er et stort flertal, der bakker op«.

»Samtidig er modstanden uændret og det er positivt,« siger Mogens Jensen, der ser flere forskellige grunde til den vigende opbakning.

»Den økonomiske krise får nogen til at tænke, om vi nu har råd til at hjælpe ude i verden. Mit svar er, at uanset den økonomiske krise er vi et af de rigeste samfund, og vi har råd til at bruge en lille del på at hjælpe de aller fattigste,« siger han.

»Så er der den politiske uenighed. Når Folketingets p.t. største parti, Venstre, sammen med andre partier argumenterer for, at vi skal skære i bistanden, så påvirker det folks holdning,« siger Mogens Jensen, der henviser til, at Venstre vil reducere bistanden med 2,5 mia. kr. »Endelig tror jeg også, at den vigende opbakning skyldes manglende kendskab i befolkningen, og det viser undersøgelsen jo også,« siger ministeren.

Han understreger, at hele 70 pct. af de adspurgte i målingen ser det som en moralsk forpligtigelse at hjælpe de fattigste.

»Det ligger i den danske folkesjæl at hjælpe de svageste – både herhjemme og ude,« konstaterer Mogens Jensen.

Skatteydernes penge

Også generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl ser Venstres spareiver som en medvirkende årsag til befolkningens faldende støtte til bistanden.

»Den politisering af udviklingsbistanden, som vi har været vidne til i de seneste fire år, påvirker folks holdning. Jo mere man politiserer, desto større skepsis i befolkningen. Når Venstre eksempelvis vil spare 2,5 mia. kr. på udviklingsbistanden, er signalet jo klart, at den ikke har den samme værdi som andre ting, man kan bruge pengene til herhjemme,« siger Anders Ladekarl.

Men den argumentation afviser Venstre.

»At man politiserer, at Danmark bruger 17 milliarder kroner om året af skatteydernes penge på udviklingsbistand, skal ikke kritiseres. Det skal netop politiseres. Alt andet vil være en lemfældig omgang med danskernes penge,« siger Venstres udenrigsordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

Han ser derimod flere andre grunde til den voksende danske modstand.

»Den økonomiske krise har gjort mange danskere opmærksomme på, hvad vi bruger af penge rundt omkring i verden. Så er der de negative historie om korruption og misbrug af udviklingskronerne, og så ser vi i disse år vanvittig mange konflikter rundt omkring i verden, og det får nok mange til at spørge, om bistanden overhovedet nytter noget,« siger Jakob Ellemann-Jensen, der har et bud på, hvordan man kan standse den nedadgående opbakning til bistanden.

»Der er behov for at fokusere bistanden mere, så vi bedre kan fremvise resultater. Vi skal skære ned på antallet af lande, vi hjælper, og sektorer, som vi satser på. På den måde kan vi gøre en større forskel,« siger Venstre ordfører.

Brug for synlige beviser på, at hjælpen nytter

I Dansk Røde Kors efterlyser generalsekretær Anders Ladekarl også »solide resultater«.

»Der mangler afgørende, synlige beviser på, at bistand virkelig gør en signifikant forskel. Tag Tanzania, der har modtaget dansk bistand i fem årtier. Næsten 14 milliarder kroner er det blevet til, og går det Tanzania bedre end andre lande i Afrika? Nej, snarere tværtimod. Og tag Afghanistan, der modtager over en halv milliard kroner om året. Hvor godt klarer afghanerne sig?,« spørger han.

»Det er ikke et argument for at skære i udviklingsbistanden, men en opfordring til, at vi nøje overvejer, hvordan pengene kan gøre mere gavn. Der er stadig en høj tillid, men den er vigende, og det ser jeg som et sundt signal fra vælgerne om, at de er skeptiske,« understreger generalsekretæren, der ikke tror på, at den vigende opbakning skyldes manglende eller dårlig kommunikation.

Det er ikke desto mindre netop dér, at handels- og udviklingsminister Mogens Jensen vil sætte ind for at standse faldet i danskernes opbakning til bistanden.

»Det er klart min opgave som minister at sikre en tilstrækkelig oplysning. Den kan være med til at ændre folks holdning. Hvis vi når længere ud med vore resultater, så tror jeg, at vi kan hæve tilliden,« lyder det fra Mogens Jensen, der har afsat 50 millioner kroner ekstra til øget oplysning i 2015.

»Desuden har vi et nyt såkaldt frivilliginitivativ til 20 millioner kroner, så de humanitære organisationer kan sende unge ud. Det vil skabe ambassadører i Danmark, og de kan øge forståelsen for udviklingssamarbejdet,« anfører ministeren.

Blandt flere andre tiltag har Mogens Jensen har også givet organisationerne mulighed for at bruge flere projektmidler til oplysning, og netop i dag skal Mogens Jensen mødes med de humanitære organisationer for at drøfte, hvordan danskernes kendskab til udviklingsbistanden kan blive bedre.

»Organisationerne har fået flere penge til denne indsats, så jeg har en forventning om, at de kommer med nye initiativer,« siger Mogens Jensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.