Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Facebook vil bekæmpe hævnporno: Send os jeres nøgenbilleder

Verdens største sociale medie vil indsamle nøgenbilleder af folk, der frygter risikoen for, at billederne bliver brugt til hævnporno.

I Australien har Facebook sat ind overfor bekæmpelse af hævnporno. Måden, de vil gøre det på, er at bede om folks nøgenbilleder. Arkivfoto.
I Australien har Facebook sat ind overfor bekæmpelse af hævnporno. Måden, de vil gøre det på, er at bede om folks nøgenbilleder. Arkivfoto.

I Australien har Facebook startet et forsøgsprojekt. Facebook vil have folks nøgenbilleder, og derfor beder mediet folk om at indsende dem til pilotprojektet, hvis de mener, at der er fare for, at billederne bliver brugt til hævnporno. Det skriver The Guardian.

Når Facebook modtager et nøgenbillede eller et billede af seksuel karakter, vil det sociale medie omdanne billedet til et slags unikt digitalt fingeraftryk, som kan bruges til at identificere og blokere alle forsøg på at dele netop dét billede.

»Forsøgsordningen i Australien er gennemført i samarbejde med myndighederne, og det er et forsøg på at lave et tiltag rettet mod folk, som er bange for at blive afpresset af for eksempel en ekskæreste eller andre, som kunne finde på at dele meget private billeder,« siger Peter Münster, der er kommunikationschef for Facebook i Norden.

Projektet tager udgangspunkt i et samarbejde mellem den australske regering og regeringens internetsikkerhedskommissær, Julia Inman Grant, som til mediet ABC siger, at projektet giver mulighed for at skride hurtigt ind over for forbrydelserne.

»Vi ser mange eksempler på, at billeder eller videoer er blevet taget med gensidig accept, men at der ikke er samtykke til at sende billederne eller videoerne til andre,« siger hun.

Hvis man vil indsende et billede eller en video til Facebook, skal man først udfylde en formular, hvori man skal fortælle om sine bekymringer. Derefter sender man billedmaterialet til sig selv på Facebooks chatfunktion Messenger, hvorfra Julia Inman Grants internetsikkerhedsstyrelse underretter Facebook, om at man har sendt billedet.

»Vi ved, hvor traumatiserende det er for offeret, når den slags sker. Ved selv at have mulighed for at oprette et anonymiseret fingeraftryk af billederne, inden de bliver delt, får et potentielt offer for hævnporno noget af magten over situationen tilbage,« siger Peter Münster til Berlingske.

Billeder eller videoer, som bliver indsendt, gemmes kun i Facebooks varetægt i et kort stykke tid, før det slettes igen.

»Det er afgørende for os, at folk kan føle sig trygge ved at være en del af de mange sociale fællesskaber, der eksisterer på Facebook,« siger Peter Münster og fortæller, at da projektet stadig er i en prøveperiode, må man i de resterende lande se tiden an, før det rykker til resten af verden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.