Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Facebook-stifter vil bygge kunstig butler

Inspireret af tegneserie vil Mark Zuckerberg skabe en personlig assistent med kunstig intelligens.

Facebook-stifter Mark Zuckerberg
Facebook-stifter Mark Zuckerberg

New York: Facebook-stifter Mark Zuckerberg vil i det nye år bygge en butler eller en personlig assistent med kunstig intelligens, der skal assistere ham i arbejdet. Det oplyser han på Facebook.

Mangemilliardæren Zuckerberg, der har svoret, at han vil give sig selv en stor personlig udfordring hvert år, henviser til en butler med kunstig intelligens i Marvel-tegneserierne og i de film, som er skabt ud fra dem.

- Man kan forestille sig, at det er som Jarvis i filmen Iron Man, skriver Zuckerberg, som vil indlede projektet ved at udforske den eksisterende teknologi på området.

Han vil derefter lære teknologien at forstå hans stemme, så den vil kunne kontrollere alt i hans hjem - fra musik over lys til temperaturer i de forskellige rum.

Han har også planer om, at den teknologiske assistent skal kunne genkende hans venner, så den kan lukke dem ind i hjemmet ved at se på deres ansigter, når de står ved hoveddøren.

- Assistenten vil visualisere data for at støtte Zuckerberg i hans arbejde, skriver han og tilføjer:

- Det vil være en morsom og spændende intellektuel udfordring at skulle kode dette til mig selv, skriver Zuckerberg, som løbende gennem 2016 vil skrive om sine erfaringer med projektet.

Stifteren af Facebook og hans kone, Priscilla Chan, er for nylig blevet forældre til datteren Maxima. Zuckerberg vil også lære robotten at holde ham informeret om datteren og få den til at hjælpe ham med at lede Facebook og udvikle en bedre service til brugerne.

Facebook er i gang med en række initiativer omkring kunstig intelligens - som for eksempel at udvikle en Messenger-app til brugerne.

Zuckerberg, der siger, at en del af hans motivation er glæden ved selv at bygge ting, donerede for en måned siden 99 procent af sine Facebook-aktier til gode formål. Han er den seneste af superrige amerikanere, som donerer kæmpebeløb til velgørenhed.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.