Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Facebook-soldater er det nye våben mod terrorister

I kampen mod ekstremistiske grupper som Islamisk Stat, der er stærke på de sociale medier, åbner Storbritannien en ny deling af »Facebook-soldater«. Tiden er løbet fra krige, der udspiller sig på slagmarken, påpeger militæranalytiker.

Tung ammunition, kampfly og varmesøgende missiler er byttet ud med Facebook-statusopdateringer, tweets og likes.

Den moderne krig føres på de sociale medier, og hvis man forstår at bruge dem rigtigt, kan de være vældig værdifulde i kampen mod terror og andre fjender, lyder det fra en dansk militæranalytiker, efter at Storbritannien har afsløret, at man vil oprette en ny deling i den britiske hær, hvor soldater fra april skal »føre krig« på de sociale medier.

Selv om »Facebook-soldater« måske lyder som et tosset fænomen, kan det vise sig at blive et vigtigt redskab, vurderer Anton Asklund Johnsen, der er analytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i moderne krig og ukonventionel krigsførelse:

»Hvis man formår at gøre det rigtigt, så er det et værdifuldt redskab, fordi du kan vende en stemning ved at skabe en anden diskurs i en befolkningsgruppe. Det handler helt basalt om legitimitet i befolkningen. Det er også det, Islamisk Stat eksempelvis forsøger at få gennem Facebook,« siger han.

Det britiske tiltag er en »stor udvidelse« af hærens psykologiske operationer, påpeger Paul Rogers, der er professor i international sikkerhed ved University of Bradford.

»Vi havde så meget besvær i Irak og Afghanistan. Det handler om at forsøge at lære, hvordan disse grupper bruger sociale medier,« siger professoren til BBC med henvisning til terrororganisationen Islamisk Stat (IS), der med Paul Rogers ord har en utrolig rækkevidde på de sociale medier.

Hæren oplyser ifølge BBC, at den nye enhed også skal forsøge at påvirke lokale beboere i krigszoner og ændre deres adfærd gennem det, hæren kalder »traditionelle og utraditionelle metoder«.

Det kaldes også ukonventionel krigsførelse, forklarer Anton Asklund Johnsen, der uddyber:

»Ukonventionel krigsførelse er kendetegnet ved, at det foregår i et civilt-militært domæne. Det handler om at påvirke de befolkninger, man kæmper iblandt. Der er mange knapper, man kan trykke på der, og sociale medier er en af de knapper, der kan være med til at skabe strømninger indefra i en befolkning. Det er en erkendelse af, at det er nødvendigt at vinde befolkningerne, hvis man skal vinde de konflikter, der udspiller sig rundt omkring i verden,« siger han.

Kampen på de sociale medier er en kamp om folkets gunst, uddyber analytikeren:

»Moderne krige kan ikke vindes rent militært, det er vigtigt også at få legitimitet blandt de befolkninger, man kæmper iblandt. Og her kan Facebook bruges til at nedtone nogle budskaber og fremme andre,« siger Anton Asklund Johnsen.

Men der er mange andre måder at føre ukonventionel krig, påpeger han og nævner konflikten i Ukraine som eksempel. Her bruger Rusland de interne spændinger i Østukraine ved at påvirke de prorussiske separatister til at skabe en indre konflikt mellem ukrainere. Selvom Danmark endnu ikke har et officielt korps af Facebook-soldater, er der de seneste år kommet større og større fokus på ukonventionel krigsførelse, vurderer Anton Asklund Johnsen:

»Ukonventionel krigsførelse er noget, Danmark og mange andre lande er meget opmærksom på i en erkendelse af, at krigene i dag ikke længere føres på slagmarken.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.