Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Facebook dropper kinesiske Huawei efter sag om datadeling

Australiens premierminister vil have Facebook-stifter Mark Zuckerberg til at forklare datadeling med kinesere.

Australiens premierminister vil have Facebook-stifter Mark Zuckerberg til at forklare datadeling med kinesere.
Australiens premierminister vil have Facebook-stifter Mark Zuckerberg til at forklare datadeling med kinesere.

Historier om Facebooks problematiske deling af data fortsætter.

Tirsdag kom det frem, at Facebook har et partnerskab med mindst fire kinesiske firmaer om deling af data.

Blandt firmaerne er den kinesiske smartphonegigant Huawei, som ifølge den amerikanske efterretningstjeneste udgør en national sikkerhedstrussel.

Kritik får nu Facebook til meddele, at selskabet dropper datasamarbejdet med Huawei ved udgangen af ugen.

Facebook har fortalt, at det samarbejder med omkring 60 firmaer verden over. De modtager data på »kontrolleret vis«, fordi de giver deres brugere adgang til Facebook.

Foruden Huawei modtager de kinesiske firmaer Lenovo, Oppo og TCL også data.

Huawei har onsdag meddelt, at selskabet hverken gemmer eller samler brugernes Facebook-data. Alligevel har kritikere udtrykt bekymring over datasamarbejdet.

Blandt dem er den australske premierminister, Malcolm Turnbull. Han ser gerne, at Facebooks chef, Mark Zuckerberg, skal vidne for en komité i det australske parlament.

»Selvfølgelig vil vi gerne mødes med chefen,« siger Turnbull som kommentar til, at komitéen overvejer at indkalde Zuckerberg.

Det vil i så fald være tredje gang, at Zuckerberg skal vidne foran politikere og forklare sin virksomheds videredeling af data.

Før har Zuckerberg vidnet i både den amerikanske kongres og i EU-Parlamentet.

Høringerne kom på baggrund af sagen om det britiske konsulent- og analysefirma Cambridge Analytica, som Facebook har indrømmet at have udleveret data til.

I alt er 87 millioner Facebook-brugeres private oplysninger blevet givet til Cambridge Analytica.

De kan siden være blevet brugt til at sende brugerne målrettet kampagnemateriale på vegne af Donald Trump, da han stillede op til præsidentvalget i USA forrige år.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.