Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-præsident advarer mod omstridt russisk gasledning

Danmark sidder mellem to stole, når det kommer til Nord Stream 2. Nu advarer EU-præsident Donald Tusk mod den.

Det er blandt andet gas fra Sibirien, der skal gennem den planlagte Nord Stream 2 rørledning. (arkivfoto) Free/Privatfoto/ritzau
Det er blandt andet gas fra Sibirien, der skal gennem den planlagte Nord Stream 2 rørledning. (arkivfoto) Free/Privatfoto/ritzau

EU-præsident Donald Tusk advarer i et brev til sine EU-kolleger mod at give grønt lys til gasledningen Nord Stream 2. Det skriver det britiske finansmedie Financial Times.

Danmark er et af de lande, der skal godkende den store russiske gasledning.

Gasledningen er omstridt og er blevet et sikkerhedspolitisk spørgsmål, da den vil styrke Ruslands magt over for en række østeuropæiske lande.

Godkendelsen er derfor blevet en politisk varm kartoffel, men modstanderne har nu fået en allieret i Donald Tusk.

»Den (gasledningen red.) vil tillade Rusland at lukke ned for sine gasledninger gennem Ukraine og efterlade vores partnere i Ruslands vold.«

»Den går også imod formålet med vores energiunion. Den vil gøre os mere afhængige af russisk gas og vil koncentrere gasforsyningen i den eksisterende rute.«

»Sidst vil den styrke Gazproms (stort, russisk gasselskab, red.) position som den dominerende leverandør af gas til EU. Kort sagt er den ikke i Europas bedste interesse,« skriver Donald Tusk i et brev til formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker.

Nord Stream 2 skal løbe langs med den eksisterende Nord Stream-gasledning, der går fra Rusland til Tyskland via Østersøen.

Siden den første gasledning blev anlagt har Rusland annekteret den ukrainske halvø Krim, er de facto gået ind i Ukraine og er blevet underlagt sanktioner fra Vesten.

Gasledningen går igennem dansk farvand. Derfor kan Danmark sige nej. For nuværende dog kun, hvis den strider imod miljøreglerne.

Folketinget arbejder på at ændre loven, så man kan sige nej til gasledningen af andre grunde.

»Det her er ikke bare et nationalt spørgsmål for Danmark. Det skal ses både sikkerheds- og udenrigspolitisk. Og i en europæisk sammenhæng,« sagde energiminister Lars Christian Lilleholt (V) i april om gasledningen.

Spørgsmålet om ledningen er så geopolitisk betændt, da det vil styrke Ruslands position, at regeringen tidligere bad EU om hjælp til at håndtere sagen.

I marts tilbød EU-Kommissionen at forhandle på vegne af de berørte EU-lande.

Ledningen vil være 1200 kilometer lang og kunne forsyne 26 millioner hjem med energi.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.