Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EUs svære regnestykke kan koste Danmark milliarder

Danmark vil ikke betale flere penge til EU, når briterne snart forlader unionen. Forhandlingerne ser ud til at blive usædvanligt svære, efter EU-Kommissionen onsdag har fremlagt sit forslag til EUs næste mangeårige budget.

Når Union Jack ikke længere hænger foran EU-Kommissionen skal der findes en løsning på det budgethul, briterne efterlader sig. Og det bliver svært.  AFP PHOTO / JOHN THYS
Når Union Jack ikke længere hænger foran EU-Kommissionen skal der findes en løsning på det budgethul, briterne efterlader sig. Og det bliver svært.  AFP PHOTO / JOHN THYS

Danmark vil se til med mådeholden begejstring, når EU-Kommissionen onsdag fremlægger sit længe ventede forslag til, hvordan det næste syv år lange budget for EU skal se ud.

Som en del af en lille gruppe lande vil Danmark nemlig ikke lappe det økonomiske hul, der opstår, når det velhavende EU-land Storbritannien efter planen forlader EU næste år.

Brexit efterlader sig et finansieringsgab på ca. 21. milliarder euro årligt, og hvis de samlede udgifter fastholdes som i dag, kan det komme til at koste Danmark milliarder.

Derfor er Danmark stærk fortaler for, at budgettet ikke kommer til at overstige de nuværende 1,0 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) – altså den årlige indkomst for en stat.

»De nøjsomme fire« har international presse i forvejen døbt Danmark, Sverige, Holland, Østrig efter flokken har meldt ud, de ikke er villige til at hæve budgetrammen efter Brexit.

For få dage siden har også Finland meldt sig ind i de nøjsommes klub.

Dermed går de fem lande imod Kommissionen og flere store EU-lande såsom Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, der taler for, at de tilbageværende lande er nødt til at spytte mere i kassen for at leve op til EUs store ambitioner.

Forslaget fra Kommissionen vil onsdag sætte en økonomisk ramme for budgettet for årene 2021-2027 og tegne de store politiske linjer op.

Prioriteres og effektiviseres

I forvejen ser det ud til, at Kommissionen kan finde opbakning hos medlemslandene til, at man i de kommende år vil bruge flere penge på migrationsområdet, sikkerhed, forsvarssamarbejde, uddannelse og udvekslingsprogrammet Erasmus.

Men de ambitioner må altså ikke koste mere, mener Danmark.

Socialdemokraterne er enige med finansminister Kristian Jensen (V) i, at EU ikke mangler penge.

»Der kan sagtens prioriteres og effektiviseres i det nuværende budget. Det handler kun om politisk vilje,« siger Jeppe Kofod, der leder den danske socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet.

»Men vi vil ikke afvise, at man ekstraordinært kan afsætte flere midler til for eksempel en fælles indsats for at stoppe migrantkrisen og en Marshall-plan for Afrika - forudsat, at Ministerrådet samtidigt vedtager en klar plan for at vende tilbage til den nuværende budgetramme. For eksempel ved at skære i den oldnordiske landbrugsstøtteordning,« siger han.

En beskæring af netop landbrugsstøtten og visse strukturfondsmidler ser ud til at blive noget af det, Kommissionen vil barsle med onsdag.

Men med de store EU-lande på Kommissionens side, ser det alligevel svært ud for Danmark at få mulighed for at holde budgettet nede på 1,0 procent af BNI.

Jan Høst Schmidt, der er seniorrådgiver i Tænketanken Europa og tidligere direktør i EU-Kommissionen, mener, det er urealistisk, at forhandlingerne vil føre til, at de nøjsomme fire-fem lande får opfyldt sit budgetønske.

»Jeg vil gætte på, man kommer op et sted i nærheden af 1,05 og 1,1 procent,« siger han.

Finansminister Kristian Jensen beskrev for nylig i et interview i Berlingske de kommende forhandlinger om budgettet som »den perfekte storm.«

Dansk Industris (DI) underdirektør Anders Ladefoged er enig i, at de kommende forhandlinger er »usædvanligt komplicerede og vanskelige.«

Denne gang er forhandlingerne yderligere komplicerede af, at det forventes, at Kommissionen vil lave en eller anden form for kobling mellem tildeling af EU-midler og overholdelse af retsstatsprincipperne – noget især Polen og Ungarn har kollideret med EU om.

»Det er nemmere at finde et kompromis, hvis det kun handler om penge. Hvis det pludselige også handler om principper, som man kan have et meget forskelligt synspunkt på, så bliver det meget svært,« siger DIs Anders Ladefoged.

Han tror derfor ikke på, at det ender med en aftale før næste sommer, sådan som den afgående kommissionsformand Jean-Claude Juncker håber.

»Hvis man kigger i historiebøgerne er det noget, der typisk er blevet færdigt i sidste øjeblik,« siger Ladefoged.

Sidst tog forhandlingerne om den syvårige budgetramme 29 måneder at blive enige om.

Den skal træde i kraft 1. januar 2021.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.