Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EUs ledere: Vi er nødt til at handle nu

De europæiske landes ledere melder samstemmigt ud, at noget må gøres, efter en båd med op imod 950 flygtninge kæntrede i Middelhavet natten til søndag. Men det står ikke klart, hvad lederne kan blive enige om.

EU: »Vi bliver nødt til at opbygge en fælles følelse af europæisk ansvar. Vel vidende, at der ikke er nogen nemme løsninger.«

Det siger EUs udenrigspolitiske chef Federica Mogherini forud for et møde mellem EUs udenrigs- og justitsministre mandag eftermiddag i Luxembourg. Det skriver Reuters.

Der er for alvor sat ild til diskussionen om bådflygtninge i Middelhavet, efter en båd på vej fra Libyen til Italien kæntrede natten til søndag 200 kilometer syd for den italienske ø Lampedusa. En overlevende har fortalt, at der var omkring 950 personer om bord. Langt de fleste frygtes omkommet.

Mens EUs ministre mødes i Luxembourg fortsætter desperate flygtninge deres farefulde rejser, og yderligere mindst 20 personer har mistet livet mandag i endnu et skibsforlis.

Den tyske kansler Angela Merkels talsmand Steffen Seibert siger mandag, at Tyskland og dets europæiske partnere bliver nødt til at reagere hurtigt og blive enige om nye tiltag, så man kan forhindre flere dødelige forlis i Middelhavet.

»Det står klart for alle i den tyske regering, at noget skal gøres for at forebygge yderligere ulykker og for at forhindre massedød i Middelhavet,« siger Steffen Seibert ifølge Reuters.

Han afviser, at der er uenighed i Tyskland om, hvad man skal gøre ved problemet. Søndag var der ellers modstridende oplysninger om, hvorvidt Tyskland ønsker at genoplive den såkaldte »Mare Nostrum« redningsmission, som Italien stoppede sidste år.

Den har reddet over 140.000 bådflygtninge op af Middelhavet, men i 2014 sagde EU nej til at overtage opgave, der var blevet for stor for Italien. I stedet etablerede EU grænsepatruljen Triton, der er en del af det europæiske grænseagentur Frontex. Frontex har selv erkendt, at Triton ikke har den samme kapacitet til at tackle de mange tusinde bådflygtninge, der forsøger at nå Europa, som Mare Nostrum havde.

Frankrigs europaminister Harlem Desir siger, at indsatsen med Triton grænsepatruljen er alt for lille, og Frankrigs præsident Francois Hollande har foreslået mere overvågning, både fra skibe og fly.

Storbritannien udenrigsminister Philip Hammond fremhæver, at en løsning skal se nærmere på menneskesmuglerne, der står bag bådtrafikken.

»En løsning på migrationskrisen i Middelhavet skal omfatte, at man sætter ind mod dem, der organiserer menneskehandlen,« siger Philip Hammond forud for mødes i Luxembourg.

Den danske udenrigsminister, der også deltager i mødet i Luxembourg, gør det klart, at der ikke er noget nem løsning på problemet.

»Jeg må være helt ærlig og sige, at det desværre er svært at pege på tiltag, der fuldstændig kan løse det her problem,« siger han.

I alt er mere end 1.500 bådflygtninge druknet på vej til Europa i årets første fire måneder, og alene i den seneste uge har 10.000 mennesker krydset Middelhavet i håbet om at nå Europa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.