Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU's handelschef ruster sig til amerikansk straftold

Den midlertidige undtagelse for amerikanske toldsatser står til at udløbe 1. juni - uden tegn på forlængelse.

Arkivfoto: EU's handelschef Cecilia Malmstrom - EU har blandt andet foreslået at fastsætte told på amerikansk bourbon, biler og motorcykler.  REUTERS/Eric Vidal/File Photo
Arkivfoto: EU's handelschef Cecilia Malmstrom - EU har blandt andet foreslået at fastsætte told på amerikansk bourbon, biler og motorcykler.  REUTERS/Eric Vidal/File Photo

Selv hvis den amerikanske præsident, Donald Trump, mod forventning undtager EU for nye toldsatser, har EU-landene fortsat udsigt til afgifter på stål og aluminium.

Det siger EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, tirsdag under en debat i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

»Realistisk set, hvis USA vælger at afholde sig fra at fastsætte toldsatser, så forventer jeg alligevel, at de vil pålægge en form for loft på EU-eksport,« siger Cecilia Malmström.

Indtil videre har EU været midlertidigt undtaget amerikansk told på 25 procent på stål og ti procent på aluminium.

Men ifølge EU's handelschef er der ikke tegn på en forlængelse, når udløbsdatoen 1. juni bliver overskredet.

De øgede amerikanske toldsatser sigter især på at ramme kinesisk prisdumping på det amerikanske marked.

Men europæiske politikere og eksperter har også advaret om en mulig handelskrig mellem EU og USA.

EU er klar til at svare igen på amerikanske toldsatsninger, lyder det fra handelskommissæren.

Det vil dog afhænge af arten og alvorligheden af USA's næste skridt.

»Vores handels- og investeringsforhold til USA er i stigende grad komplekst.«

»Og det kræver en omhyggelig politisk håndtering i de næste par uger,« siger Cecilia Malmström.

Hun skal onsdag mødes med den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross, i Paris.

Ifølge Cecilia Malmström er mødet et vigtigt øjeblik. Men i sidste ende ligger afgørelsen på den amerikanske præsidents bord.

Et sammenbrud i forhandlinger mellem EU og USA vil få store konsekvenser for medlemslandenes økonomi. Det gælder også Danmark.

Det mener gruppeformanden for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod. Han er også næstformand for parlamentets delegation for forbindelserne til USA.

»Vi bliver alle sammen tabere - danske virksomheder og danske arbejdspladser - hvis det bliver dyrere at producere produkter med stål og aluminium.«

»Det bliver sværere for danske virksomheder at få afsat deres produkter, og det koster arbejdspladser,« siger han.

Danske forbrugere må også forvente dyrere amerikanske produkter.

EU har blandt andet foreslået at fastsætte told på amerikansk bourbon, biler og motorcykler.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.