Europol vil øge internet-overvågning

Direktøren for EUs politienhed, Europol, mener, at der er et »akut behov« for nye redskaber til at forhindre radikalisering og rekruttering af nye terrorister på internettet.

I Frankrig er tusindvis af soldater blevet udkommanderet til at bevogte såkaldt »følsomme steder«, og metrostationen Trocadéro i Paris er et af dem. Landet er i højeste alarmberedskab efter terrorangreb-ene tidligere på måneden, og de voldsomme attentater har fået blandt andet Europol til af efterlyse endnu bedre muligheder for at overvåge formodede terrorister og dermed forhindre nye angreb. Foto: Yoan Valat
I Frankrig er tusindvis af soldater blevet udkommanderet til at bevogte såkaldt »følsomme steder«, og metrostationen Trocadéro i Paris er et af dem. Landet er i højeste alarmberedskab efter terrorangreb-ene tidligere på måneden, og de voldsomme attentater har fået blandt andet Europol til af efterlyse endnu bedre muligheder for at overvåge formodede terrorister og dermed forhindre nye angreb. Foto: Yoan Valat

Den teknologiske udvikling har overhalet redskaberne til at bekæmpe terrorister i Europa, og derfor er der et akut behov for, at de europæiske efterretningstjenester får flere muligheder for at overvåge og efterforske mistænkelige personers adfærd på internettet og særligt de sociale medier.

Det er beskeden til de danske myndigheder fra direktøren for Europol, Rob Wainwright, som han giver i et interview i Berlingske. Han har ligesom de europæiske landes myndigheder iværksat et eftersyn af de redskaber, som organisationen har til terrorbekæmpelse efter terrorangrebet på ugebladet Charlie Hebdo i Paris. Det blev begået af de to brødre, hvoraf den ene blev oplært til terror i Yemen af al-Qaeda, og den anden blev radikaliseret af sin bror og omgangskreds i Frankrig.

Rob Wainwright mener, at personer som de to brødre udgør den absolut største trussel for sikkerheden i Europa lige nu. Det er personer, som er rejst til konfliktområder i Mellemøsten for at kæmpe hellig krig, og siden er vendt tilbage til Europa.

»Problemet er akut og udfordrende i to aspekter. For det første er antallet af personer (der er rejst ud og vendt tilbage, red.) allerede et problem for efterretningstjenesterne rundt omkring i Europa. For det andet er netværkene ikke egentligt organiserede netværk, men mere en diffus samling af uafhængige aktører,« siger Wainwright.

Han mener, det er en ny trussel og en ny form for terror, verden ikke har set før og er svær at bekæmpe.

»I tiden efter 11. september havde vi at gøre med terrorister, der i det store hele var styret oppefra i nogle meget homogene netværk, som let kunne identificeres. De netværk er i høj grad blevet decentraliseret siden, og nu har vi fragmentariske dele af al-Qaeda i forskellige dele af verden og en meget løs forsamling af tusindvis af personer, som kommer fra Europa, er ekstremt radikaliserede og har intentioner om og er i stand til et udføre angreb i stil med dem, vi så i Paris i sidste uge,« siger Europol-direktøren.

Myndighederne kender allerede til mange af de radikaliserede personer, men måden, hvorpå de er spredt ud over hele Europa og udfører deres angreb, gør det svært at holde dem i skak.

»Det store antal af personer, der er involveret, og måden, deres netværk er udformet på, gør det her til et meget akut problem,« siger Rob Wainwright.

En trussel mod hele Europa

Danmark er et af de lande i Europa, der i forhold til indbyggertal har fostret flest af de såkaldte Syrien-krigere, der har kæmpet hellig krig i det borgerkrigshærgede Syrien for terrorgruppen Islamisk Stat. Danmark er også et af de lande, der fører an i de militære aktioner i Syrien og Irak.

»De lande, der er mest eksponerede for problemet, har et stort antal hjemvendte Syrien-krigere og har ført an i de militære aktioner i Syrien og Irak,« konstaterer Rob Wainwright og fortsætter:

»Men truslen er spredt i det samme mønster over hele Europa, for de mennesker, der tror på den her fordrejede version af islam og er villige til at udføre afskyelige voldshandlinger, har et fælles identitetsproblem med Vesten, og der bliver Europa set som en helhed, så jeg mener langt hen ad vejen, at vi deler truslen.«

Derfor ser Europol-direktøren ikke, at der »nødvendigvis« er en større trussel mod Danmark end mod andre lande i Europa:

»I nogle lande er der tale om flere personer end andre, og problemet kan være større i Danmark end i andre lande, men jeg tror ikke, at Danmark er mere sårbar over for truslen end andre lande i Europa. Det betyder dog ikke, at problemet skal undervurderes, for jeg mener, at der sagtens kan ske noget lignende det, der skete i Frankrig, i en række andre europæiske lande.«

Svært problem at holde nede

Det er dog ikke kun den nye måde, terroristerne er organiseret på, der gør det svært at stoppe dem. Det er også måden, de udfører angreb på og kommunikerer med hinanden. For dengang terrornetværkene havde en hierarkisk opbygning, var det også nemmere at forudsige, hvad de ville gøre.

»Nu er der et stort antal personer involveret, som er spredt enormt løst ud, og det er et problem. En anden vigtig ændring er, at internettet i meget stor omfang er blevet et afgørende vigtigt værktøj til at rekruttere, sprede propaganda og kommunikere i en meget krypteret form,« siger Wainwright.

Og netop den krypterede kommunikationsform er Europol meget optaget af lige nu:

»Det er et presserende problem for politimyndighederne, at de ikke har mulighed for at spore terrormistænktes internetaktivitet. Det er faktisk ikke muligt for politiet at gøre det af en række teknologiske årsager, men også fordi lovgivningen forhindrer det.«

Europols svar på udfordringerne ved terroristernes brug af internettet er at blive »klogere« i indsamlingen af brugen af data, men også at udveksle dem mere frit på tværs af landegrænser.

»Når problemet er spredt på den her måde, mener jeg virkelig, at instrumenter som Europol udfylder et reelt tomrum i bekæmpelsen af terror. Vi har en database over personer, som er rejst til Syrien og vendt hjem igen, og der er lige nu 2.500 personer i den. Det er navne på mistænkte, som medlemsstaterne bidrager til, herunder Danmark,« siger Wainwright.

I Danmark har myndighederne tidligere haft mulighed for at indsamle data om danskernes færden på nettet via sessionslogning. Det blev indført som en del af Terrorpakke I og trådte i kraft i 2007. Men logningen blev afskaffet igen i sommeren 2014, fordi den kun havde været nyttig i ét tilfælde, som ikke var relateret til et muligt terrorangreb.

Til gengæld afslørede Berlingske 7. januar, at Rigspolitiet overvejer at indføre en lignende og mere omfattende overvågning igen på trods af store protester fra jurister, interesseorganisationer og Forbrugerrådet Tænk. Ikke desto mindre gør Rob Wainwright og Europol sig nogle af de samme overvejelser som Rigspolitiet.

»Landenes myndigheder er nødt til at samarbejde med internetudbyderne, så de kan modtage den information, der ligger online. Og der er nødt til at være lovgivning på nationalt niveau, der tillader, at informationen bliver opbevaret,« siger han.

Rob Wainwright mener ikke, at det vil gå ud over europæernes frihedsrettigheder. Det handler nemlig om at finde den rigtige balance, siger han.

»Vi er nødt til at gå skridtet videre for at sikre, at vi kan beskytte borgerne på et teknologisk område, der udvikler sig så hurtigt, at det allerede har overhalet grænserne for den lovgivning, der findes. Hvor der er en rimelig mistanke, burde der i overensstemmelse med lovgivningen være mulighed for at opfange den kommunikation, mistænkte har online. I øjeblikket er der store huller i muligheden for at gøre det – selv under de største, mest sikre mistanker. Det er et tomrum, vi er nødt til at udfylde,« siger Rob Wainwright.

Der foregår blandt andet rekruttering og propaganda på almindelige sociale medier, som millioner af mennesker bruger dagligt. Skal overvågningen af de medier øges generelt?

»Jeg mener, at der kan gøres mere for at overvåge mistænkte, men det skal selvfølgelig ikke være en massiv indsamling af data. Det vil jeg ikke gå med til,« siger Wainwright.

En langvarig trussel

Selv om problemet med de hjemvendte krigere er akut og kræver handling lige nu, forbereder Europol sig på en langvarig kamp mod dem.

»Jeg ser ikke truslen gå væk i den nærmeste fremtid, så vi skal forberede os på at kæmpe på det her område og håndtere det på et antal forskellige niveauer i de forskellige dele af samfundet. Jeg tror, det er et langvarigt problem for vores samfund,« siger Rob Wainwright.

Er der grund til, at danskere og medier i Danmark skal føle sig mere udsatte efter terrorangrebet i Paris, når det blev udført på karikaturtegnere – set i lyset af at den danske avis Jyllands-Posten startede med at afbillede profeten Muhammed i 2005?

»Når personerne i Frankrig fandt den nødvendige motivation for at udføre et angreb i nogle tegninger af profeten, så kan man forvente, at de vil forsøge at gøre noget lignende i andre lande. Det er en konklusion, enhver mand på gaden vil drage. På samme måde mener jeg, at vi med rimelig stor sikkerhed kan forvente, at jødiske landemærker er udsat for en større risiko end andre,« siger Rob Wainwright.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.