Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Europæiske NATO-ledere slås med grimassen efter hård Trump-tale

Det blev ikke det NATO-topmøde, som de europæiske ledere havde håbet på. USA's præsident Trump talte dunder til sine allierede, der ikke helt kunne finde grimassen bagefter.

Det blev ikke helt det NATO-topmøde, som de europæiske ledere havde håbet på.

Efter en gradvis opblødning over de seneste måneder havde de alle sat næsen op efter, at USAs præsident, Donald Trump, ville give sin uforbeholdne støtte til NATOs Artikel 5 om det kollektive forsvar, hvor et angreb på én allieret er et angreb på alle allierede.

Men den kom ikke. I hvert fald ikke i den direkte form, som alle havde håbet, og de fleste havde troet.

I stedet fik de europæiske NATO-ledere at vide - i en ti minutter lang tale, som hele verden kunne følge med i - at de skyldte »enorme summer« for de lave forsvarsbudgetter gennem årene, og at det var årsagen til »mange spildte år« for NATO, der derfor ikke er klar til at bekæmpe international terrorisme på den måde, som Trump ønsker.

Samtidig kaldte han målet om, at NATO-landene skal bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret for et »absolut minimum«, der kan vise sig utilstrækkeligt, og det er vel at mærke et mål, som 23 af de 28 NATO-lande slås voldsomt med. Flere af landene, herunder Danmark, ser ikke ud til at kunne nå det inden 2024, der er sat som deadline.

Og ifølge Berlingskes oplysninger blødte Trump heller ikke op over arbejdsmiddagen, der foregik bag lukkede døre efter Trumps tale. Det samme budskab blev gentaget flere gange, og nogen klokkeklar opbakning til Artikel 5 kom aldrig.

De europæiske ledere havde da også svært ved at levere en positiv udlægning af Trumps indlæg med overbevisning bagefter.

Selv generalsekretær Jens Stoltenberg kunne ikke overbevise på det afsluttende pressemøde. Da Stoltenberg skulle forklare, hvor stærk Trumps støtte til NATO er, brugte han det mindesmærke for angrebet i USA den 11. september 2001, som Trump afslørede før topmødet, som eksempel. Terrorangrebet 9/11 er den eneste begivenhed, der nogensinde har udløst Artikel 5 med den efterfølgende lange indsats i Afghanistan. Og det var vel at mærke under afsløringen af dette mindesmærke, at Trump holdt sin tale med opsangen til de europæiske NATO-ledere.

»Præsident Donald Trump dedikerede et mindesmærke for 9/11 og Artikel 5, og alene ved at gøre det, sendte han et stærkt signal om forpligtelse over for NATO. Det har han også gjort på møder med mig. Så vi har en klar beskeden fra Washington om, at USA er forpligtet over for NATO. Og det er ikke muligt at være forpligtet over for NATO, uden at være forpligtet til Artikel 5,« lød forklaringen fra Jens Stoltenberg.

Løkke: Vi har hørt dig, Trump - giv os nu lidt arbejdsro

Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde lidt svært ved at finde den rette grimasse. Lars Løkke Rasmussen havde på forhånd sagt, at han både håbede og forventede en klar opbakning til NATO fra Trump, og at det var slut med al tale om, at de europæiske lande »skylder.«

»Altså Amerika mener ikke, at vi skylder dem noget. Donald Trump har sin retorik, og den er jo noget afvigende fra den, vi oplevede med den sidste amerikanske præsident. Men jeg synes, at det afgørende er, hvad ordene betyder, altså hvad der ligger nede bag ordene. Og det, der ligger nede bag ordene, er et amerikansk engagement i den her sag. USA er i gang med et review på Afghanistan, der formentligt fører til, at man skærper sin tilstedeværelse. Det er et signal om og tegn på en stærk amerikansk commitment,« sagde Lars Løkke Rasmussen og tilføjede:

»Men det er også ret klart, at Trump med sine ord og den måde, han nu gør tingene på, skubber ret hårdt på for at få andre til at levere, og det gør vi så også. Og jeg har på mødet i dag direkte sagt til præsident Trump, at dit budskab er gået igennem. Det har vi hørt, og nu tror jeg også, at det er vigtigt, at man indrømmer os mulighed for selv at få forklaret vores vælgere, vores skatteydere, hvorfor vi skal øge vores forsvarsbudgetter. Det skal vi ikke for at respondere en bestemt retorik fra Det Hvide Hus, men fordi det er i vores egen interesse.«

Selv Trumps egen talsmand, Sean Spicer, måtte på banen og fortalte ifølge Washington Examiner de amerikanske journalister på Air Force One, at Trump skam er »fuldt forpligtet« til NATOs kollektive forsvar, inden præsidentens fly satte kursen mod fredagens G7-møde på Sicilien.

Jens Stoltenberg fremhævede, at Trumps regering netop har fremsat et budget, hvor de amerikanske forsvarsudgifter i Europa løftes hele 40 procent næste år til omkring 32 milliarder kroner i et klart tegn på, at USA skam bakker fuldt og helt op om NATO.

De penge skal blandt andet bruges på at løfte den amerikanske tilstedeværelse i Polen og de baltiske lande, men selv om denne øgede amerikanske tilstedeværelse vækker glæde, måtte disse lande notere med en vis bekymring, at Trump slet ikke nævnte Rusland under arbejdsmiddagen, om end han kaldte Rusland for en »trussel« i sin tale. I talen gentog han dog flere gange, at NATOs største udfordring er terrorisme, hvilket Ruslands naboer bestemt ikke er enige i.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.